Lægelig direktør alene om fedmeregler

Der er stadig uenighed om de nye fedmeregler, og det lader til, at direktør Toben Mogensen nu er den eneste, der faktisk står inde for de nye regler

Politikernes arbejdsgruppe har tilsyneladende slet ikke været enige om de nye krav til fedmeoperationer. (Foto: Colourbox)
Politikernes arbejdsgruppe har tilsyneladende slet ikke været enige om de nye krav til fedmeoperationer. (Foto: Colourbox)

Det var tilsyneladende en splittet og uenig ekspertgruppe, under ledelse af Hvidovredirektør Torben Mogensen, der ved årsskiftet pludseligt strammede kravene til fedmeoperationer.

Af de lægelige medlemmer havde kun Torben Mogensen indflydelse på den endelige indstilling, men han står nu alene om de nye skærpede krav, det skriver Dagens Medicin.

Sundhedsstyrelsen havde ellers nedsat en faglig arbejdsgruppe, der havde til formål at finde ud af, hvordan man kunne mindske fedmeoperationerne. Men politikerne valgte, udenom Sundhedsstyrrelsens arbejdsgruppe at oprette deres egen faggruppe, ledet af Torben Mogensen.

LÆS OGSÅ: Overvægtige fanges i BMI-fælde

Den 17. december kom deres krav allerede på banen, som lød på, at alderen for en fedmeoperation blev hævet fra 18 år til 25 år. BMI-grænsen blev hævet fra de tidligere 40 til 50.

Sunhedsstyrrelsens arbejdsgruppe valgte i sidste uge at trække sig helt, da de ikke er enige i de nye krav, og det lader samtidig til, at Torben Mogensens egen arbejdsgruppe bestemt heller ikke er tilfredse med beslutningen.

- Jeg deltog kun i et møde i Torben Mogensen-gruppen, i øvrigt som den eneste kirurg. Efter mødet gav jeg en tilbagemelding til gruppen, hvor jeg tog afstand fra arbejdet i gruppen. Så allerede fra mit første — og eneste — møde i gruppen tog jeg afstand fra gruppens arbejdsform, gruppens sammensætning og mangel på fagligheden i argumentationen, siger Andrea Floyd, der er specialansvarlig overlæge på bariatrisk klinik på Køge Sygehus.

LÆS OGSÅ: Fedmelæger går i vrede

En travl Torben Mogensen
Det lader til, at Torben Mogensen havde travlt med at få lavet de nye fedmeregler om.

Første møde blev afholdt 6. oktober 2010 på Hvidovre Hospital, hvor alle undtagen Jesper Myrup, specialkonsulent i Sundhedsministeriet, og overlæge René Støving fra ernæringsklinikken, center for spiseforstyrrelser på Odense Universitetshospital, deltog.

Gruppen havde faktisk så travlt, at René Støving ikke kunne finde tid i kalenderen og ikke deltog i de to møder, som gruppen holdt. Han så desuden den endelige indstilling få dage før offentliggørelsen uden mulighed for at ændre et komma.

Der er heller ikke blevet holdt et sidste møde, som man normalt gør for at tjekke op på, om alle er enige i den endelig beslutning.

Men vedtaget blev kravene, som har medført flere diskussioner fra både fagfolk og tidligere patienter.

LÆS OGSÅ: Fedmeoperation reddede mit liv

Kort fortalt:

Problemet opstod, da et miniudvalg ledet af lægelig direktør Torben Mogensen fra Hvidovre pludselig besluttede, udenom Sundhedsstyrrelsen arbejdsgruppe bestående af fem videnskabelige selskaber, at man nu både skal være ældre og mere overvægtig for at få en fedmeoperation.

Den overhaling har nu fået de fem videnskabelige selskaber til at trække sig helt fra Sundhedssstyrrelsens arbejdsgruppe.

Sidste nye er, at læger fra Torben Mogensens egen arbejdsgruppe slet ikke har været enige i de nye krav, som trådte i kraft i januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer