Medicin til gravide skal forhindre fede børn

En gruppe overvægtige, gravide kvinder skal tage del i et medicinsk forsøg, som skal forhindre, at deres vægtproblemer gives videre til børnene

Overvægtige gravide kan give deres vægtproblemer videre til barnet, allerede mens det ligger i maven. (Foto: Colourbox)
Overvægtige gravide kan give deres vægtproblemer videre til barnet, allerede mens det ligger i maven. (Foto: Colourbox)

400 engelske kvinder, som går overvægtige ind i deres graviditet, skal nu deltage i et medicinsk forsøg for at forhindre, at overvægten bliver nedarvet til deres børn. Det skriver BBC.

Ud over at øge risikoen for fødelskomplikationer kan overvægt hos gravide også resultere i børn med en større fødselsvægt - og disse børn har ifølge BBC en større risiko for at blive overvægtige senere i livet.

For meget sukker til baby
Forsøget bliver foretaget på foranledning af de engelske sundhedsmyndigheder, NHS. De vil give de gravide kvinder stoffet Metformin, som skal gøre kvinderne mere følsomme over for insulin.

Baggrunden er, at forskerne mener, overvægtige gravide kvinder er mere resistente over for insulin end normalvægtige. Det betyder, at deres blodsukker bliver højt og at fosteret dermed simpelthen får en overdosis sukker.

Håbet er, at medicinen kan reducere den mængde sukker, babyen bliver fodret med i mors mave, så den ender med at få en normal fødselsvægt - og dermed mindre risiko for vægtproblemer senere i livet, skriver BBC.

0 kommentarer
Vis kommentarer