Formand bakker op om fedmelægers exit

'Fedmeregler er politisk bestillingsarbejde', sådan siger formanden for de lægevidenskabelige selskaber om fedmelægers beslutning om at trække sig fra omstridt arbejdsgruppe

Michael Hasenkam bakker som formand for de lægevidenskabelige selskaber helt op om de fem medicinske selskabers beslutning om at forlade arbejdet med at udfærdige retningslinjer for fedmeoperationer. (Foto: Colourbox)
Michael Hasenkam bakker som formand for de lægevidenskabelige selskaber helt op om de fem medicinske selskabers beslutning om at forlade arbejdet med at udfærdige retningslinjer for fedmeoperationer. (Foto: Colourbox)

Debatten om hvorvidt de nye regler for fedmekirurgi er acceptable diskuteres stadig. Nu bakker formanden for 'Paraplyorganisationen Lægevidenskabelig Selskaber', LVS, Michael Hasenkam, op om de fem videnskabelige selskaber, der i protest har forladt Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om fedmeoperationer.

- Vi bakker LVS helt op om selskabernes exit, og det gør vi, fordi vi synes det ligner politiske bestillingsarbejde, hvor man starter ud med at prioritere hvilke patienter, der skal opereres, og bagefter finder de faglige argumenter for det, siger Michael Hasenkam til Dagens Medicin.

Til trods for lægernes exit, så mener Michael Hasenkam ikke, at de ender med at stå uden indflydelse.

- Opgaven er som udgangspunkt grebet helt forkert an, og de enkelte videnskabelige selskaber skal ikke lade sig tage som gidsler i denne diskussion, hvor de bliver brugt til at blåstemple visitationsregler, der ikke er fagligt funderede. Vi har brug for retningslinjer, der tager udgangpunkt i det faglige og ikke i økonomi, siger Michael Hasenkam.

LÆS: Fedmelæger går i vrede

Kort fortalt:

Problemet opstod, da et miniudvalg ledet af lægelig direktør Torben Mogensen fra Hvidovre pludselig besluttede, udenom Sundhedsstyrrelsen arbejdsgruppe bestående af fem videnskabelige selskaber, at man nu både skal være ældre og mere overvægtig for at få en fedmeoperation.

Den overhaling har nu fået de fem videnskabelige selskaber til at trække sig helt fra Sundhedssstyrrelsens arbejdsgruppe.

Sidste nye er, at læger fra Torben Mogensens egen arbejdsgruppe slet ikke har været enige i de nye krav, som trådte i kraft i januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer