Børn misbruger ADHD-medicin

Børn og unge misbruger i stigende grad medicin for adfærdsforstyrrelsen ADHD for at få en rus. 44 fik overdosis i 2009

Flere børn og unge misbruger medicin imod ADHD (Foto: Colourbox)
Flere børn og unge misbruger medicin imod ADHD (Foto: Colourbox)

I jagten på en rus tager et stigende antal børn og unge store mængder farlig ADHD-medicin. Børn helt ned til 11 år bruger ADHD-medicin for at få en rus.

Det viser nye tal fra Giftlinjen, der er en national rådgivningslinje, skriver Berlingske Tidende.

Går som en løbeild
I 2006 fik man kendskab til det første tilfælde, hvor en person misbrugte medicinen og fik en overdosis. I 2009 voksede det tal til 44, og børn er stærkest repræsenteret i statistikken.

- Det er min klare frygt, at det går som en løbeild blandt børn, at ADHD-medicin kan bruges som rusmiddel, siger Kim Dalhoff til Berlingske Tidende. Han er overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, der står bag opgørelsen.

Ti gange dosis
Hos U-turn, som er et rådgivnings- og behandlingstilbud for unge i København, kender man også til misbruget. Her fortæller personalet, at unge knuser medicinen og sniffer den. Andre sælger ud af egen medicin.

Opgørelsen viser også, at de unge bruger doser, der er mere end ti gange så høje. som det en ADHD-patient normalt vil tage.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen