Stress er også en fysisk sygdom

To kirtler kan afgøre, om du bliver rask efter stress. Hvis de er ude af balance, er psykologsamtaler og nye tankemønstre spildte kræfter

Stress er ikke kun et psykisk fænomen. Faktisk skyldes stress ofte, at binyrerne - også kaldet stresskirtlerne - er under pres (Foto: Colourbox)
Stress er ikke kun et psykisk fænomen. Faktisk skyldes stress ofte, at binyrerne - også kaldet stresskirtlerne - er under pres (Foto: Colourbox)

Stress er ikke kun noget psykisk, der opstår mellem ørerne. Hvis dine binyrer er overkørte, hjælper hverken psykolog eller lykkepiller på din stress . Sådan lyder budskabet fra den amerikanske læge og forfatter James L. Wilson, der i årtier har behandlet udbrændte patienter med overbelastede binyrer.

Hvis kroppen gennem længere tid har været under pres, går det ud over binyrerne, mener han. De to kirtler kaldes også stresskirtler, fordi de producerer hormonet kortisol, der sætter kroppen i et højere gear, så den får ekstra kræfter til enten at kæmpe eller tage flugten.

Efter længere tids stress , hvor kirtlerne har kørt på højtryk, bliver de efterhånden så slidte, at de ikke længere er i stand til at producere nok kortisol. Det giver blandt andet følelsen af konstant træthed, øget trang til salt og mere besvær med fysisk at komme sig over småskader, sygdom eller traumer.

Diskussion i gang
I USA er binyretræthed almindelig kendt blandt læger modsat her i Danmark. Går du til din egen læge herhjemme og siger 'binyretræthed', mødes du nok af løftede øjenbryn eller hovedrysten.

- Der er en videnskabelig diskussion i gang om begrebet binyretræthed, men der kan meget vel være noget om snakken, siger Bo Netterstrøm. Han er en af landets førende stressforskere og overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital.

Direktøren for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har meget fokus på stress og trivsel, tror ikke på binyretræthed.

- Det er lidt poppet, og jeg er ikke enig i teorien, siger direktør og læge Palle Ørbæk.

Læs også Louise Kochs beretning om stress: 'Min læge kaldte mig tosset'.

Svært at måle
Når heller ikke praktiserende læger anerkender tilstanden, kan det skyldes, at det er for svært at håndtere. Binyrernes funktion kan måles på spyttets indhold af kortisol, men det svinger meget i løbet af en dag. Derfor kan binyretræthed ikke fastslås med en enkelt prøve.

- Når vi måler kortisolindholdet på vores patienter, kan vi se, at det ikke stiger som normalt hos personer, der har det skidt, siger Bo Netterstrøm med henvisning til erfaringerne med patienterne på Arbejdsmedicinsk Klinik.

Når den praktiserende læge har svært ved at håndtere et begreb som binyretræthed, kan det også skyldes andre ting.

- Læger er uddannet til at vide en masse om sygdom, men meget lidt om sundhed, siger læge Carsten Vagn-Hansen også kendt som DRs 'Radiodoktor'. Han anerkender binyretræthed, og ser det som en logisk konsekevns af det moderne menneskes dagligdag, hvor mange presser sig selv for meget, spiser uhensigtsmæssigt og rører sig for lidt.

Det tager tid at rette op
Overlæge Bo Netterstrøm er bekymret over, at mærkatet binyretræthed vil sygeliggøre stressramte endnu mere.

- Når sådan en begreb introduceres, kommer det til at virke som en sygdom. Det vil jeg gerne væk fra. Sørg for at fjerne stressbelastningerne, tal med gode folk, f.eks. en god veninde, og få noget motion hver dag. Så skal dine binyrer nok begynde at tage fat igen, siger Bo Netterstrøm og understreger, at det kan tage måneder og måske endda år at rette op.

Sådan får du binyrerne i gang

- Undgå koffein, sukker, alkohol og produkter med hvidt mel.

- Gå i seng før kl. 22 og sov 8-9 timer.

- Dyrk motion dagligt.

- Undgå fødevarer, du føler dig afhængig af.

- Tyg maden godt.

- Gør ting, du glæder dig over.

- Undgå tilsætningsstoffer i maden.

- Pres ikke dig selv.

- Spring aldrig morgenmaden over.

- Sørg for at trække vejret dybt.

Ovennævnte er bare ti råd fra James L. Wilson, der giver mange flere og mere uddybende anvisninger i sin bog 'Binyretræthed'.

Stress i tørre tal

Hvert år dør cirka 1400 personer af stress i Danmark, vurderer Statens Institut for Folkesundhed. Dødsårsagen er typisk blodpropper eller hjerneblødninger som følge af stress. Til sammenligning døde 309 i trafikken i 2009.

430.000 danskere har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.

Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress . Det svarer til, at 35.000 er sygemeldt på grund af stress hver dag.

Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.

En halv million henvender sig i almen praksis hvert år i Danmark på grund af stress.

Kilde: Stressforeningen

Derfor er binyrerne livsvigtige

Over nyrerne sidder to orangefarvede kirtler, der tilsammen vejer cirka 10 gram.

Kirtlerne producerer hormon, så kroppen kan klare stress . Det kan være enten fysisk stress i form af en infektion eller heling efter en kirurgisk operation. Eller psykisk stress i form af arbejdspres eller stor sorg.

Kroppen reagerer ens, uanset om det er den ene eller den anden form.

Binyrerne producerer blandt andet hormoner, der styrer vandindholdet i kroppen og dermed også blodtrykket.

Derudover producerer de stresshormonet kortisol, der skal mobilisere kræfter til enten at kæmpe eller flygte, når du kommer ud for stress . Hormonet har indflydelse på stort set alle organismens væv. Hvis ikke det er til stede, fungerer de øvrige mekanismer dårligt.

I store doser kan hormonet virke hæmmende på betændelsestilstande og immunforsvar og er mere kendt i medicin som binyrebarkhormon.

Kilde: Den store danske encyklopædi.

0 kommentarer
Vis kommentarer