Populære klip-klapper giver skader

Ved førstkomne lejlighed befrier vi vinterfødderne og stikker tæerne i et par klip-klapper. Men fodtøjet er usundt og giver skader

I princippet kan det lade sig gøre at træne fødder og ben op til at bruge klip-klapper. Ligesom til en maraton handler det om at øge belastningen over tid. Men der er ikke lavet nogle studier på området, så det er svært at sige noget  generelt, siger Morten Jensen. (Foto: Colourbox)
I princippet kan det lade sig gøre at træne fødder og ben op til at bruge klip-klapper. Ligesom til en maraton handler det om at øge belastningen over tid. Men der er ikke lavet nogle studier på området, så det er svært at sige noget generelt, siger Morten Jensen. (Foto: Colourbox)

Så snart vejret tillader det, hopper mange straks i de luftige klip-klapper. Den heftige brug af sandalens svar på en g-streng betyder adskillige skader.

I Storbritannien viser en opgørelse, at 200.000 sidste år søgte læge eller skadestue på grund af problemer i kølvandet på klip-klapper, skriver Daily Mail. Skaderne viser sig mest som skinnebensbetændelse og overbelastninger, men også som slag og pinefulde stød mod de ubeskyttede tæer.

Ikke stabilt
Herhjemme eksisterer der ingen præcis opgørelse, men der findes helt sikkert lignende skader.

- Det lyder sandsynligt, fordi klip-klapper ikke er stabilt fodtøj, siger ledende overlæge Niels Dieter Röck fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital til ekstrabladet.dk.

Konstant spænding
Tidligere var klip-klapper en del af stranduniformen, men gennem de senere år er de rykket ind overalt i sommerens gadebillede. Og det er usundt, fordi det ændrer måden vi går på.

- Klip-klapper øger spændingen i muskler på bagsiden af skinnebenet, fordi man klemmer lidt mere sammen om sandalen, siger fysioterapeut Morten Jensen med speciale i fodrelaterede skader.

Alt for hurtig belastning
- I Danmark går vi det meste af året i lukkede sko, men så snart varmen melder sig, skifter mange over til klip-klapper fra den ene dag til den anden. Problemet opstår, fordi belastningen ændres for hurtigt, siger Morten Jensen fra sit arbejde i Hillerød fysioterapi & træningscenter.

Symptomer på overbelastning kan være en jagende, stikkende, brændende fornemmelse i forfoden, når man rejser sig op. Eller ubehag i svangbuen på indersiden af hælen. Andre tegn kan være morgenstivhed i bagfoden hvor der skal tages 15-20 skridt, før man kan gå normalt.

Dem skal du gå efter
Men der er trods alt også forskel på klip-klappere.

- De bedste er formet efter foden i selve sålen. På den måde er der en fordybet hælkop og en svangbue. Og jo tættere den sidder til på foden jo bedre, siger Morten Jensen.

Hvis man absolut skal gå i klip-klappere, så gør turen kort. Måske en tur fra stranden op til isboden. Klip-klappere er heller ikke velegnet til børn.

Til gengæld anbefaler Morten Jensen en fornuftig vandresandal til både store og små fødder.

Se her om du har abefod, modelfod eller bondefod og hvilken belastning de kan klare.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen