Dagens myte: Mælk gør dig syg

Sandt eller falsk: Ny bog udråber igen mælk som en trussel mod vores sundhed. Tjek de mest udbredte myter om komælk og sundhed her

Er mælk sundt eller usundt for os? Ifølge en ny bog er mælk kan skade vores sundhed og f.eks. give os sukkersyge. Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring og selvstændig sundhedskonsulent giver her et bud på, hvad der er op og ned i debatten. (Foto: Colourbox)
Er mælk sundt eller usundt for os? Ifølge en ny bog er mælk kan skade vores sundhed og f.eks. give os sukkersyge. Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring og selvstændig sundhedskonsulent giver her et bud på, hvad der er op og ned i debatten. (Foto: Colourbox)

Mælk kan betyde en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Mælk har en væsentlig indflydelse på alle vores civilisationssygdomme. De to og en række andre påstande om mælks ulyksaligheder fremgår af den nye bog 'Mælk og sundhed. Hvad er det du drikker', som Troels V. Østergaard, Ane Bodil Søgaard og Karen Østergaard har skrevet.

Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring, selvstændig sundhedskonsulent fra slankeportalen SmaaSkridt.dk vurderer her, hvad der er op og ned, når det kommer til den hvide væske, som rigtig mange af os drikker hver dag.

Myte 1: Komælk er unaturligt for mennesker
Man hører ofte, at 'komælk er for kalve', og det er unaturligt for mennesker at drikke komælk. Det er umuligt med den slags børnelogik at definere, hvilken føde der er naturlig eller unaturlig for mennesker at indtage. Nogen siger, vi skal spise og leve, som vi gjorde i stenalderen. Denne romantiske argumentation baseret på idéen om, at alt var meget bedre i gamle dage, holder ikke. Den holder ikke, fordi mennesker dengang døde i starten af 30'erne. Så man levede simpelthen ikke længe nok til, at man kunne nå at udvikle de sygdomme, som vi bliver ramt af i dag med vores lange levetid. Der er ingen grund til at tro, at vi spiste sundest i stenalderen. I lidt nyere tid, for ca. 10.000 år siden, udviklede vi evnen til at fordøje komælk. Kroppen har udviklet og tilpasset sig op gennem hele menneskets historie. Der er ingen grund til at slutte lige ved stenalderen.

Myte 2: Børn har ikke brug for mælk
Jo, det har de. Ellers risikerer de at vokse og udvikle sig for dårligt. Det kan være farligt at fjerne mælk fra børns kost. Det betyder ikke, at børn ikke kan klare sig fint uden mælk. Men det kræver særlige forholdsregler for at sikre tilstrækkelig indtagelse af energi, protein og kalk.

Myte 3: Mælk er sprængfyldt med farlige hormoner
Det er der ikke belæg for at påstå. Det mest populære alternativ til komælk – sojamælk – er derimod sprængfyldt med hormoner, som der er videnskabelig belæg for kan øge kvinders risiko for brystkræft.

Myte 4: Mælk forebygger ikke knogleskørhed
Mælkeprodukter spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af knogleskørhed på grund af det høje indhold af kalk. Det betyder ikke, at man er sikker på at undgå knogleskørhed, hvis man blot får mælk og kalk nok. Mælk og kalk er blot en af flere faktorer, der har betydning for forebyggelsen af knogleskørhed. Andre vigtige faktorer er bl.a. D-vitamin og vægtbærende fysisk aktivitet.

Myte 5: Ingen kan tåle mælk
De fleste danskere kan sagtens tåle mælk. Vi har spist mælkeprodukter i lang, lang tid, så vi har udviklet enzymer, der kan fordøje mælk. Mange, der tror, de ikke kan tåle mælkeprodukter, kan reelt godt tåle det i blindtest. Man forældre tror fejlagtigt, at deres børn ikke kan tåle mælk. Men der er selvfølgelig nogen – ret få – der er reelt overfølsomme over for mælk. Ved mistanke om overfølsomhed så må man lade sig undersøge af en veluddannet specialist i den slags. Men der er ingen grund til at udelukke bestemte madvarer uden reel grund. Der er specielt ikke grund til at gøre det i forhold til sine børn. Når forældre forbyder deres børn visse madvarer eller ingredienser, så medfører det en form for social sygdom. Det gør det samtidig sværere for reelle allergikere at blive taget alvorligt. Det typiske tegn på, at man ikke kan tåle mælk, er fordøjelsesproblemer. Det skyldes, at man har svært ved at fordøje mælkesukker (laktose). Man kan da spise ost i stedet for at drikke mælk, og/eller man kan skifte fra almindelig mælk til laktosefri mælk. Hvis man derimod er allergisk over for mælkeprotein, så nytter det ikke noget at skifte til ost eller laktosefri mælk.

Myte 6: Ost er syredannende
Det er en myte, at man skal spise på en særlig måde for at regulere sin syre/base-balance. Teorien om, at ost er syredannende og derfor noget, der skal undgås, er det rene vås. Kroppen kan sagtens selv finde ud af at regulere syre/base-balancen.

Myte 7: Mælk giver kræft
Det er der ikke dokumentation for. Der er absolut heller ikke dokumentation for, at man kan helbrede kræft ved at udelukke mælkeprodukter. Forskningen tyder på, at et højt forbrug af mælk både kan sænke og øge risikoen for kræft afhængig af, hvilken kræftform man ser på. Mælk kan sandsynligvis beskytte mod tyktarmskræft og blærekræft, mens et højt indtag af mælk (formentlig på grund af en generel virkning af et højt indtag af kalk) kan øge risikoen for prostatakræft. Der er ingen sammenhæng med brystkræft.

Myte 8: Mælk medfører alverdens problemer
Der er ikke dokumentation for, at udelukkelse af mælk hos personer, der godt kan tåle mælk (som vi næsten alle sammen kan) hjælper mod fordøjelsesproblemer, udflåd, menstruationssmerter, eksem, bumser, røde pletter, kløe, svedtendens, søvnproblemer, forkølelse, træthed, angst eller depression. Hvis man fokuserer på mælk som årsagen til disse problemer, så gør man sit liv unødvendigt besværligt, og man risikerer at fjerne fokus fra det, der reelt kunne hjælpe en (ordentlig medicinsk og/eller psykologisk undersøgelse og behandling).

Myte 9: Vi har brug for meget mindre kalk, end anbefalingerne siger
Næringsstofanbefalinger er baseret på mange års forskning. Anbefalingerne omfatter en sikkerhedsgrænse for at tage højde for individuelle forskelle i behov.

Myte 10: Mælk giver adfærdsproblemer hos børn
Det er der ikke dokumentation for. Hvis man ikke kan tåle mælk, så kan det måske godt give nogle problemer, også i forhold til adfærden, i nogle tilfælde. Men der er ingen grund til at tro, at adfærdsproblemer generelt skyldes mælk eller andre madvarer. Ved mistanke bør man undersøges ordentligt og ikke straks antage, at det skyldes mælk.

LÆS OGSÅ, HVAD PROFESSOR OG LEDER AF INSTITUT FOR HUMAN ERNÆRING ARNE ASTRUP OG FORMAND FOR FORENINGEN AF KLINISKE DIÆTISTER GINNY RHODES MENER OM BOGEN 'KERNESUND FAMILIE', DER OGSÅ FORBINDER MÆLK MED SYGDOM.

Tror du på, at mælk er skyld i mange sygdomme? Vil du holde op med at indtage mælkeprodukter? Skriv dit svar neden for i kommentarfeltet.

Mælk og allergi

Udredning af overfølsomhed over for mælk vil ofte kræve udelukkelse af mælkeprodukter i en periode, mens man iagttager forandringer i symptomerne.

Man skal da huske på, at det er let at bilde sig ind, at man oplever symptomer og lindring i symptomer alene som følge af at læse bøger, der beskriver, hvad man ’burde’ opleve.

Udredning af overfølsomhed bør ideelt set foregå dobbelt blindt, hvilket ikke altid er muligt. Men man kan som udgangspunkt have en så neutral holdning som mulig, når man går i gang med at eksperimentere med at udelukke fødevarer for at afhjælpe forskellige problemer.

I den proces kan det være godt at få hjælpe af en med reel ekspertise i den slags, som samtidig kan sikre, at man i processen ikke bliver fejlernæret, og at ens projekt ikke er udtryk for sundhedsfanatisme, og dermed en mental forstyrrelse, der skaber lidelse hos både en selv og ens nærmeste.

(Kilde: Per Brændgaard)

Kan man leve uden mælk?

Sagtens! Du kan få dækket sine ernæringsmæssige behov uden mælkeprodukter, hvis du ikke kan tåle mælk, eller hvis du af andre årsager ikke ønsker at indtage mælkeprodukter.

Det vil så typisk kræve, at du tager et kalktilskud og inkluderer andre proteinkilder i maden.

(Kilde: Per Brændgaard)

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen