Bliv forårsforelsket i din partner

5 tips fra sexologen: Sådan bliver du forelsket i din partner

Foråret er på vej og parfoldet kan atter blomstre. (Foto: Colourbox)
Foråret er på vej og parfoldet kan atter blomstre. (Foto: Colourbox)

Det er lys, og der er forår i luften. Savner du at føle sommerfuglene i maven, når din partner nulrer tæer foran fjernsynet? Der er ikke langt til dem.

Bare følg sexolog og parterapeut Maj Wismanns råd:

1. Lys og kys
Brug dagen og lyset og gå en tur hånd i hånd, 20 minutter er rigeligt. Stop op undervejs og kys din dejlige mand (hvis han ikke er det, så bliver han det) og tæl til 100, mens I kysser.

Lys, motion, hånd i hånd og kys er en enormt nem måde at få ny energi ind i forholdet på:

2. Før en lille hemmelig dagbog
Hav et lille stykke papir i lommen. I løbet af dagen skal du skrive én ting ned, som du kan lide ved dit mandfolk.

Det vil give dig fokus på det, han også er, nemlig dejlig. Det glemmer vi tit i hverdagens to do-lister og skraldespandstømning.

Husk at fortæl ham det - så er der nemlig happy hour på oplevelsen - og måske får du en lidt gladere mand.

3. Inviter ham på en køretur i naturen.
Uanset, hvor du bor i Danmark, er der ikke langt ud til skoven, markerne, stranden. De fleste par fortæller, at en køretur faktisk er det tidspunkt, hvor de snakker bedst.

Så sæt kommunikationen på dagsordenen og prioriter kærligheden en eftermiddag. Husk at plukke en håndfuld vintergækker til sengebordet, når I nu alligevel kører rundt og sludrer.

4. Hør romantisk musik
Forelskelse kommer ofte indefra dit hjerte uden den store påvirkning fra andre. Det handler om dit fokus i rigtig mange tilfælde.

Lav en playliste på computeren med alle dine ynglings kærlighedsnumre: De der numre, hvor du bare bliver overstrømmet af kærlige følelser og tænker - 'hold kæft, hvor er han dejlig og skøn, hvorfor var det lige at jeg glemte det?'.

Lyt til musikken imens du snupper en total forårsrengøring eller en lækkerhedsoprydning i soveværelset.

Læs flere artikler om parforholdet på oestrogen.dk

5. Dyrk dig selv
Lav en super ego-dag, hvor du gør alt det, der gør dig glad. Sludrer med veninderne i telefonen, mens du snupper et fodbad. Køb og læs dit ynglingsmagasin, spis på din favorit cafe.

Rid en forårstur på hesten, tag en cykeltur til vandet. Gør det der virker for dig. Jo mere du fylder på dig selv og din personlige kærlighedsbeholder, jo mere lyst og realistisk ser du faktisk på dit parforhold.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere