D-vitamin er det nye vidundermiddel

D-vitamin har en helbredende effekt mod alt fra kræft til forkølelse og psykoser, og vi skal have meget mere af det, viser ny forskning

Vi skal spise endnu mere fisk, æg og mælkeprodukter for at få mere D-vitamin. (Foto: Colourbox)
Vi skal spise endnu mere fisk, æg og mælkeprodukter for at få mere D-vitamin. (Foto: Colourbox)

'Vi skal have fem gange så meget D-vitamin som vi hidtil har antaget'

Det siger den amerikanske ernæringsekspert, Andrew Weil, som er grundlægger af og direktør for Arizona Center for Integreret Medicin. Han anbefaler nu fem gange så meget D-vitamin, som han selv og kolleger anbefalede for blot fem år siden

Man har længe vidst, at D-vitamin var vigtigt for at styrke knoglerne, men nu hævder Andrew Weil, at D-vitamin har en langt større virkning, end man tidligere har været klar over.

Læs her, om de slankekure du skal holde dig langt fra

Sol, æg og fede fisk
- D-vitamin er fantastisk vigtigt for vores helbred, siger Andrew Weil, som nu anbefaler et dagligt indtag på 2.000 internationale enheder (ie). I 2005 lød anbefalingen på 400 ie.

D-vitamin findes i store mængder i æg, fede fisk som sardiner, makrel, sild, ål, laks, hellefisk og i fede mælkeprodukter (ost, smør, mælk) og olier.

Men D-vitamen dannes også i kroppen af påvirkning fra sollys. Derfor mangler mange, især ældre mennesker, D-vitamin om vinteren på de nordlige breddegrader. Han anbefaler 10-15 minutters sol dagligt, hvis det er muligt. Jo ældre vi bliver, desto sværere har huden ved at optage D-vitamin, så det er især vigtigt for ældre at supplere kosten med D-vitamin tilskud.

Bag anbefalingerne ligger blandt andet undersøgelser, der har påvist, at dødsfald blandt ældre ofte hænger sammen med deres indhold af D-vitamin. Jo højere koncentration af D-vitamin, desto større chance for at blive ældre.

Vitamintilskud
- Nye undersøgelser har vist, at D-vitamin øger modstandskraften over for en række sygdomme som kræft, hjertesygdomme, allergier, psoriasis, sukkersyge, psykoser og luftvejssygdomme, balndt andet forkølelse og influenza, forklarer Andrew Weil til bladet Huffington Post.

Han anbefaler, at indtaget af D-vitamin øges dramatisk til 2.000 ie.

Ifølge Andrew Weil er det svært at nå op på så stort et indtag af D-vitamin alene gennem kosten. Han anbefaler derfor vitamintilskud.

- Der er ingen grund til at være nervøs for et for stort indtag. På gode sommerdage med stærk sol kan kroppen optage, hvad der svarer til 10.000-20.000 ie i timen uden at tage skade. Overskuddet udskilles automatisk.

Læs her, om danskernes massive indtag af kosttilskud

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere