Vi spilder millioner på hostemedicin

Lindrer du forkølelsen med sugetabletter og hostesaft? Snup et bolche - de dyre mediciner har næsten ingen virkning. Skriv om dine erfaringer

Hvert år bruger danskerne mere end 100 millioner kroner på hostesaft og medicinerede halspastiller, når forkølelse og ondt i halsen plager. Størstedelen er penge ud af vinduet konstaterer Ekstra Bladet, efter at have gennemgået dokumentationen for den bedst sælgende medicin på markedet.

Mange af midlerne har ikke nogen klar dokumenteret effekt og er baseret på små og gamle undersøgelser, som i dag ikke ville være gode nok til at lukke dem ind på markedet.

Den effekt, som er påvist, er ofte så marginal, at 'mange personer kunne få stort set samme symptomlindrende effekt uden brug af medicin ved at anvende diverse gamle husråd'.

Det er holdningen hos Institut for Rationel Farmakoterapi, et institut tilknyttet Lægemiddelstyrelsen, som rådgiver om medicins effektivitet, bivirkninger og pris.

Ikke mærkbar effekt
Det er især midler, hvis godkendelse er af ældre dato, som har svært ved at dokumentere deres eksistensberettigelse.

For eksempel er noget hostesaft, som har været på markedet i årtier, kun afprøvet på kronisk lungesyge eller på hoste, som er kunstigt fremprovokeret hos raske forsøgspersoner ved hjælp af citronsyre.

- Men man ved ikke, om man opnår en effekt, der kan mærkes for folk, som hoster, fordi de har en forkølelse. Det er der ikke lavet undersøgelser, der viser, siger farmaceut Dorte Glintborg.

Siden reglerne blev strammet for nogle år siden, er der ikke blevet godkendt nye midler imod hoste til det danske marked, siger hun.

- Generelt synes jeg ikke, der er nogen grund til at fremhæve nogle af de her præparater frem for andre. Det, der er med hostemidlerne, er, at tit oplever folk at det har en effekt, fordi de holder op med at hoste efter et par dage. Men i virkeligheden er det bare fordi, hosten er gået over af sig selv, siger Dorte Glintborg.

Knap-så-smertestillende sugetabletter
De populære, smertestillende sugetabletter til halsen, som der hvert år bliver solgt for over 40 millioner kroner af, er heller ikke nogen mirakelkur.

- Hexokain og Strepsil indeholder stoffer, der virker lokalbedøvende. Men det er ikke nødvendigvis det samme som, at du også får en god smertestillende virkning, når du tager dem som sugetablet. Hvor meget det virker i sidste ende, det ved vi ikke så meget om, siger Dorte Glintborg.

Faktisk er Hexokain ifølge midlets produktresume slet ikke godkendt til at behandle smerter i halsen - selv om de på pakken skriver 'mod ondt i halsen'. De har kun Lægemiddelstyrelsens blåstempling til at behandle 'stomatit', som betyder 'betændelse i munden'.

Det samme var tidligere tilfældet for Strepsil, som dog for nylig har opdateret sit produktresume, og nu er godkendt til symptomlindring af ondt i halsen.

Kan ikke trækkes tilbage
At dokumentationen ikke lever op til vore dages standard betyder dog ikke, at produkterne er i fare for at forsvinde fra markedet.

Det sker kun, hvis det viser sig, at de indrapporterede bivirkninger er større end den virkning, man kan forvente at opnå ved at bruge medicinen.

- I dag har vi skrappere krav til, at man skal bevise en effekt, så de lægemidler, vi har godkendt det sidste par år, der ved vi, hvad effekten er. Men det er ikke det samme som, at der er en stor effekt. Generelt er det en meget lille effekt, og vi kan se i undersøgelserne, at mange, der får et middel uden aktivt stof, også oplever, at det virker, siger Dorte Glintborg.

En ud af seks får det bedre
Selvom midlerne er godkendt for nylig, så skal man ikke regne med nogen mirakeleffekt.

Et af de midler, som faktisk har en dokumenteret effekt, er halspastillen Mucoangin, der kan fremvise følgende resultater: I en undersøgelse oplevede patienterne ingen forskel mellem lægemiddel og placebo den første dag. På dag 2. oplevede én ud af seks forsøgspersoner en god effekt i forhold til dem, som fik placebo.

- Så du kan ikke sige, at det ikke virker. Men det er ikke alle, der får en god effekt, og jeg kan jo ikke vide, om det er mig, der er den ene ud af de seks. Så man skal forholde sig til, om den lille effekt, der er, er noget, man vil gå på apoteket og købe medicin for at opnå, siger Dorte Glintborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere