Bliv fuld uden sprut

Her er pillen, som mange har ventet på. Forskere er på trapperne med et stof, der gør dig beruset, men ikke giver tømmermænd eller afhængighed

Forskere har snart færdigudviklet stof, der har de samme berusende virkninger som alkohol, men hverken giver tømmermænd eller afhængighed. Derudover kan rusen slås fra med et antistof, så du helt ædru kan køre hjem. (Foto: Colourbox)
Forskere har snart færdigudviklet stof, der har de samme berusende virkninger som alkohol, men hverken giver tømmermænd eller afhængighed. Derudover kan rusen slås fra med et antistof, så du helt ædru kan køre hjem. (Foto: Colourbox)

Forestil dig, at du kan have en vild og festlig nytårsaften, vågne op 1. januar helt uden tømmermænd - og oven i købet selv have kørt bilen hjem uden at overtræde loven. Et nyt stof, der kan erstatte alkohol og dets skadelige virkninger er undervejs på Imperial College London. Det skriver telegraph.co.uk.

Udover de manglende tømmermænd, har stoffet den fordel, at der med det følger en slags antistof, der på kort tid kan slå din beruselse fra, så du kan tage bilen hjem og spare penge på taxaen.

Virker som alkohol
Forskere ved Imperial College London er, ifølge den engelske avis, tæt på at have færdigudviklet det syntetiske rusmiddel. Stoffet indeholder valiumlignende kemikalier, påvirker, ligesom alkohol, hjernen og giver dig en afslappende og behagelig fornemmelse.

Til gengæld påvirker stoffet ikke den del af hjernen, som giver afhængighed og humørsvingninger. Og det er meget nemmere at skylle det syntetiske rusmiddel ud af kroppen, lyder det i telegraph.co.uk.

Fyret for narkoholdninger
Professor David Nutt står bag udviklingen af stoffet. Han er kendt som en af Storbritanniens førende rusmiddeleksperter og arbejdede indtil for nylig som regeringens rådgiver på området, men blev fyret for at sine udtalelser om ecstacy og cannabis.

Han har offentligt vendt sig mod den britiske narkotikapolitik og hævdet, at det ikke er farligere at tage ecstacy end at ride på en hest, og at cannabis ikke er så farligt, som regeringen påstår.

Professoreren ser en verden for sig, hvor man kan drikke og have en berusende aften uden at blive fuld. Og han mener, at stoffet kan have en dramatisk effekt på samfundet og forbedre Englands sundhed.

Ville du kvitte øl, vin og sprut og tage en pille, der kunne give dig ligeså megen sjov uden tømmermænd? Skriv i kommentarfeltet neden for.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere