Nordjyske betjente vil ikke vaccineres

Kun en tredjedel af betjentene i Nordjylland har ladet sig vaccinere imod H1N1. Det er mindre end i resten af landet

De nordjydske betjente er mere sky over for nålen end deres kolleger andre steder i landet. (Foto: Colourbox)
De nordjydske betjente er mere sky over for nålen end deres kolleger andre steder i landet. (Foto: Colourbox)

De nordjyske betjente er mere skeptiske over for H1N1-vaccinen end deres kolleger i resten af landet: Kun en tredjedel af betjentene i Nordjylland er blevet vaccineret imod sygdommen, skriver Nordjyske.dk . På landsplan er tallet 50 procent.

Den danske politistyrke er en af de grupper, som er blevet tilbudt vaccinen, fordi de vurderes til at have en central funktion i samfundet. Men der er ingen, der kan kræve, at betjentene lader sig vaccinere. Heller ikke selv om et forestående klima-topmøde truer.

- Vi kan kun tilbyde vaccinen og foretage vaccinationerne her på politigården. Det er op til den enkelte at sige ja eller nej til vaccinen, og vi ligger klart lavere end landsgennemsnittet, siger chefpolitiinspektør Jørn Aabye fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Han ved ikke hvorfor, betjentene fravælger vaccinen. Det bliver betragtet som en privat sag, om man vil tage imod vaccinen, så ledelsen spørger ikke til, hvad grundene måtte være.

Frygt for bivirkninger kan dog være en del af forklaringen, mener flere, som Nordjyske.dk har talt med.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere