Kastet rundt mellem syv sygehuse

Værre end Saddam: Nahda er blevet behandlet på syv forskellige sygehuse, hun er gået ned psykisk og har mistet sit job - men lægerne har stadig ikke helbredt hende

– Jeg vil bare gerne være fri af alle de mange, stærke piller og kunne gå uden krykker, siger Nahda, som frygter, at hendes smertefulde møde med sygehusvæsnet endnu ikke er slut efter to et halvt år. (Foto: Jakob Jørgensen)
– Jeg vil bare gerne være fri af alle de mange, stærke piller og kunne gå uden krykker, siger Nahda, som frygter, at hendes smertefulde møde med sygehusvæsnet endnu ikke er slut efter to et halvt år. (Foto: Jakob Jørgensen)

Mødet med det danske sygehusvæsen er det værste, der nogensinde er sket for 49-årige Nahda Jaber Jassem. Og det på trods af, at hun er vokset op i Irak, hvor hun blev ramt af en kemikaliebombe, som gjorde hende midlertidigt blind, og var på livsfarlig flugt i seks år, før hun kom til Danmark, hvor hun fik opholdstilladelse i 1992.

Hun fik en forholdsvis simpel rygskade for to et halvt år siden og blev kastebold i det danske sundhedsvæsen, som i det frie sygehusvalgs navn har udsat hende for et utal af lægers forskellige vurderinger på hele syv forskellige sygehuse.

Uden at det har hjulpet på hendes voldsomme smerter.

Læs her hvorfor flere patient-foreninger mener, det frie sygehusvalg giver dårligere behandling

Et tortur-helvede
– Det har været et helvede! Og værre end frygten under Saddam. For dengang ville jeg blive henrettet med det samme, hvis nogle af hans folk fangede mig.

– Mit møde med lægerne og sygehusene herhjemme føles derimod som en langsom død med masser af tortur undervejs, siger Nahda, som er skilt og mor til to store børn og bor i en lille lejlighed i Brønshøj.

Fejlbehandling
Nahda er blevet udsat for fejlbehandling, enorme ventetider, sygehusstrejke, breve der forsvandt, undersøgelser, som blev udskudt – og så er hun blevet kastet frem og tilbage mellem et utal af offentlige og private sygehuse.

I dag har den engang så aktive karrierekvinde mistet sit arbejde, er afhængig af et utal af smertestillende piller og er knækket psykisk.

Det hele startede i 2007, da Nahda fik forfærdelig ondt i ryggen, benet og foden i højre side. En MR-scanning, som hun først fik året efter, viste, at hun havde slitage og skulle have en såkaldt stivgørende operation, hvor der skulle indopereres to metalstænger for at stabilisere ryggen.

Skriv til 1224 hvis du også har oplevet fejlbehandling i sundhedssystemet

Strejke, kaos og forvirring
Som du kan læse i den nærmest grotesk lange tidslinje her på siderne, må Nadha gå gruelig meget igennem de næste to et halvt år.

Først rammer sygehusstrejken, og hendes operation aflyses. Så bliver hun henvist frem og tilbage mellem forskellige private og offentlige sygehuse med total forvirring til følge. Endelig bliver hun så opereret 29. maj 2008, men:

– Da jeg vågner, spørger jeg straks kirurgen: ’Hvad har du gjort ved mit venstre ben?’ Det gjorde så frygteligt ondt. Og jeg kunne pludselig ikke styre min vandladning.

’Du må leve med smerter’
Nahda får en cocktail af morfin og sovepiller med hjem til et nyt forløb med henvisninger frem og tilbage i systemet. Det viser sig, at den ene indopererede stav sidder forkert i venstre side, og hun bliver opereret anden gang på Hamlet den 28. august 2008.

– Da jeg vågner, har jeg i stedet meget ondt i hoften og nerverne i benet i højre side, og jeg kan stadig ikke styre min vandladning.

– Til kontrollen tre måneder senere siger lægen, at jeg må lære at leve med de smerter.

Mister sit job
– Det betød, at jeg ikke kunne arbejde. Det var som et fængsel for mig at ligge hjemme på stærke piller, fortæller Nahda, som siden 1999 havde arbejdet som projektleder i Dansk Flygtningehjælp samt formand for Det irakiske Netværk i DK.

Den 1. marts i år bliver Nahda sagt op på grund af det lange sygeforløb, og i december slutter Hamlet hendes sag, selv om hun stadig har det forfærdeligt.

– Det viser sig, at en af knoglerne i min ryg har rykket sig 7 mm ind i nerven. Alligevel siger lægen på Rigshospitalet, at han ikke kan gøre mere for mig, og afslutter min sag.

Forfra og om igen
Men da Nahda selv betaler en læge på Center for Rygkirurgi for at kigge på hende, er meldingen pludselig en anden:

– Lægen her ser, at såret ikke er helet efter hverken første eller den anden operation.

– Så jeg skal opereres igen, hvor de skal pille metallet ud af min ryg ud og starte helt forfra, sukker Nahda opgivende.

Det skete den 11. september i år. Men Nadha har ikke fået det bedre:

– Jeg vil bare kunne leve igen. Være fri af alle de mange, stærke piller. Kunne gå uden krykker. Kunne bevæge mig frit. Kunne tage mig af mig selv, siger Nahda, som frygter, at hendes smertefulde møde med sygehusvæsnet ikke er slut endnu.

Rigshospitalet: For mange involverede
Ekstra Bladet tager kontakt til Rigshospitalet for at få svar på, hvorfor Nahdas sag først bliver afsluttet og siden genoptaget:

– Hvordan kan Rigshospitalet først afslutte Nahdas sag for derefter at ende med at operere hende?

– Jeg kan ikke gå i detaljer i den enkelte sag, men hvis man vurderer, at ’gevinsten’ med operation ikke står i et rimeligt forhold til risikoen ved indgrebet, vil man i mange situationer afstå fra at tilbyde operation.

– Det er ikke usædvanligt, at forskellige instanser efter grundig dialog med patienten kan nå til forskellige beslutninger, siger klinikchef og overlæge Jens Repten, Ortopædkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

– Er Nahdas møde med sygehusvæsnet godt nok?

– Det beskrevne samlede forløb for patienten er helt klart ikke hensigtsmæssigt, og det hænger givet sammen med, at så mange forskellige instanser er involveret.

Uhensigtsmæssigt
– Det kan være vanskeligt at tilrettelægge og koordinere et tilfredsstillende patientforløb inden for et enkelt sygehus, men når så mange er involveret i undersøgelse og behandling, er det formentlig næsten umuligt at sikre et hurtigt og smidigt forløb.

– Det frie sygehusvalg med behandlingsgaranti er på mange måder en fordel for patienterne.

– Men det kan – som i dette tilfælde – betyde, at mange forskellige instanser involveres.

– Og det kan være uhensigtsmæssigt, når det drejer sig om komplekse sygdomsforløb.

To år og syv sygehuse - Nahdas rundtur i systemet

Juni 2007: Nahda går til egen læge med stærke smerter i ryg og højre ben samt lammelser i ben og fod.

Sygehus 1

Juli 2007: Nahda henvises til Køge Sygehus, hvor hun får en tid til scanning 7. marts 2008.

Sygehus 2

28. januar 2008: Hun bruger det frie sygehusvalg og bliver scannet på Privathospitalet Valdemar i Ringsted. Scanningen viser, at hun har slitage og skal have opereret to metalstænger ind i ryggen. Får tid til operation på Køge Sygehus 5. maj med forudgående samtale 17. april.

April og starten af maj 2008: Ringer adskillelige gange til Køge Sygehus, men kan ikke få svar på, om den verserende sygehusstrejke vil indvirke på hendes operation. Bøvlet og ventetiden er så uudholdelige, at Nahda får en depression.PR-foto

Sygehus 3

2. maj 2008: Køge Sygehus aflyser operationen og henviser til Rigshospitalet. Riget har ikke tid og henviser til det frie sygehusvalg.

Sygehus 4

29. maj 2008: Nahda bliver opereret på Hamlet.

25. august 2008: Kontrollen på Hamlet viser, at metalstangen i venstre side sidder alt for stramt og dermed trykker på nerverne. Lægerne beslutter at fjerne den venstre stang ved en ny operation.

28. august 2008: Nahda opereres anden gang på Hamlet. Da hun vågner, har hun forfærdelig ondt i højre hofte, højre ben og fod – og hun kan ikke styre vandladningen.

Oktober 2008: Nahda får på grund af den megen medicin en rift i tarmen og skal opereres. Ventetiden er på fire måneder i Danmark. Hun vælger at betale for at få det lavet i Irak.

1. december 2008: Nahda er til kontrol på Hamlet, hvor lægen afslutter sagen og siger, at hun må leve med smerter i et til to år.

Sygehus 5

16. februar 2009: Nahda indkaldes efter at have opsøgt egen læge igen til undersøgelse på Rigshospitalet. Lægerne vurderer, der bør laves en ny MR-scanning. De henviser til Bispebjerg, hvor der er kortere ventetid.

9. marts 2009: Nahda har stadig ikke hørt fra Bispebjerg og ringer til Patientrådgiveren på Rigshospitalet. Patientvejlederen foreslår, at MR-scannningen ved hjælp af det frie sygehusvalg laves på et privat hospital.

Sygehus 6

25. marts 2009: Nahda MR-scannes på Danske Privathospitaler i Hørsholm. Svaret skulle være på Rigshospitalet en uge til ti dage senere.

6. april 2009: Nahda har intet hørt fra Riget og rykker telefonisk. På Riget har man ikke modtaget svaret, selv om man på Danske Privathospitaler siger, det skulle være sendt 1. april 2009.

14. april: Læge på Rigshospitalet fortæller, at en af knoglerne i ryggen har flyttet sig 7 millimeter ind i nerven. Alligevel kan han tilsyneladende ikke gøre noget for Nahda og afslutter sagen.

16. april 2009: Nahda ringer til egen læge, som foreslår, at hun selv betaler for at få kigget sagen igennem på privathospitalet Center for Rygkirurgi i Hellerup.

Sygehus 7

23. april 2009: Nahda betaler 1500 kroner for en vurdering på Center for Rygkirurgi. Lægen opdager, at operationssåret ikke er helet, og det har skabt de mange problemer. Han foreslår, man piller metallet ud af Nahdas ryg og starter helt forfra ved en tredje operation. Henviser hende til operation på Rigshospitalet.

11. september 2009: Nahda opereres for tredje gang. Denne gang på Rigshospitalet, som ellers selv havde afsluttet hendes sag i foråret. Men smerterne er der stadig.

Fakta om det frie sygehusvalg

Det frie sygehusvalg trådte i kraft 1. juli 2002. Men regeringen stoppede det fra 1. oktober 2008 til 1. juli 2009 på grund af en to måneder lang strejke, som medførte en enorm pukkel med 372.516 aflyste operationer og behandlinger.

280.000 danskere har indtil videre taget imod tilbuddet.

Ifølge det frie sygehusvalg har du krav på frit at vælge, hvilket offentligt sygehus du vil behandles på. Hvis ikke din regions hospitaler kan behandle dig inden for en måned, har du ret til at blive behandlet på et privathospital.

Kilde: Danske Regioner

1 af 2 Nahdas krop bærer præg af, at hun er blevet opereret igen og igen. Og lige lidt har det hjulpet. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 – Jeg vil bare gerne være fri af alle de mange, stærke piller og kunne gå uden krykker, siger Nahda, som frygter, at hendes smertefulde møde med sygehusvæsnet endnu ikke er slut efter to et halvt år. (Foto: Jakob Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere