De tre løbertyper

Overpronationsløberen

At overpronere vil sige, at du vrikker for meget indad på foden, når du løber. Det kræver en løbesko, der begrænser den store indadvinkling i foden ved at være meget vridstabil og have stabiliserende kiler indlagt i mellemsålens inderside. Sålen vil her have en anden farve evt. kombineret med plastikkiler i sjove farver.

Neutral løberen

Med en neutral løbestil vil din fod hverken vrikke indad eller udad. Du vil typisk lande på ydersiden af hælen og lave en meget beskeden rullebevægelse indad med foden. Den rigtige løbesko vil her have god stødabsorbering, men uden de hårde stabiliserende kiler, som er nødvendig ved overpronation.

Supinationsløberen

At supinere vil sige, at du forbliver på ydersiden af foden i den tid, din fod er i jorden. Det medfører en meget dårlig støddæmpning, hvorfor du her generelt vil have brug for en meget smidig sko med megen stødabsorbering. Da korrekt skovalg til supinationsløberen kan være vanskeligt, bør du her rådføre dig grundigt i en specialbutik for løbere. Kun ca. fem pct. af alle løbere supinerer.

Tegning: Arne W Jensen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere