Tamiflu kan være fake

Læge Preben Holme advarer mod, at danskerne begynder at købe Tamiflu på nettet. Det er alt for usikkert, siger han

Der kan florere falske Tamiflu-piller på internettet, advarer læge (Foto Kanonn/flickr)
Der kan florere falske Tamiflu-piller på internettet, advarer læge (Foto Kanonn/flickr)

Preben Holme, læge ved Institut for Rationel Farmakoterapi, er urolig ved tanken om, at man nemt og billigt selv kan anskaffe sig Tamiflu på udenlandske hjemmesider.

Ekstrabladet.dk har forsøgt at bestille en sending Tamiflu på en engelsk hjemmeside. Og der var ingen problemer.

- Yes, It is possible to ship Tamiflu to Denmark, var beskeden fra www.ukmedix.com. Dog har vi på redaktionen afbestilt pillerne igen.

Kan være falsk
Preben Holme fraråder alle at købe Tamiflu på internettet, da det foruden at være ulovligt også kan være forbundet med en stor risiko. Tidligere har danskere haft uheldige oplevelser med forkert medicin.

- Der har været en sag om nogle Viagra-piller, som ikke indeholdt det, de skulle. Det er meget uheldigt, hvis folk begynder at købe det på nettet. Det er vigtigt, at vi har kontrol over dem, som tager Tamiflu, så vi kan holde styr på resultaterne. Samtidig kan vi ikke være sikre på, at det rent faktisk er Tamiflu, kunden får, siger Preben Holme til ekstrabladet.dk

Kunne du finde på at købe Tamiflu på nettet? Har du erfaringer med køb af medicin på nettet?
Skriv din kommentar herunder..

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere