Har ligget seks dage i sengen

null

- Hovedpinen har helt klart været det værste. Den har siddet der konstant, fortæller Frank Pedersen, der har været syg en uges tid. Syvårige Freja bruger sin far som hovedpude. (Foto: Fotoshoppen)
- Hovedpinen har helt klart været det værste. Den har siddet der konstant, fortæller Frank Pedersen, der har været syg en uges tid. Syvårige Freja bruger sin far som hovedpude. (Foto: Fotoshoppen)

Den første sne ramte København sidste torsdag. Og torsdag blev også dagen, hvor 54-årige Frank Pedersen lagde sig med en influenza, der indtil videre har holdt ham sengeliggende i seks dage.

– Jeg mærkede i løbet af dagen en hovedpine komme snigende, men i første omgang lagde jeg ikke rigtig noget i det, selv om det nu er sjældent, jeg har ondt i hovedet.

– Da jeg så kørte hjem fra arbejde på min motorcykel i snevejret, frøs jeg virkelig meget. Det gør jeg normalt ikke, for jeg er jo pakket godt ind, fortæller Frank Pedersen, der satte sig hjem foran brændeovnen for at få varmen.

Feber og ledsmerter
Det fik han heller ikke varmen af – og hovedpinen blev blot værre og værre. I løbet af aftenen begyndte feber og tilhørende ledsmerter at indtage kroppen.

– Samtidig smagte alt pludselig af mere, end det plejede, så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg havde raget en klassisk influenza til mig. Alle symptomerne var der jo, fortæller Frank Pedersen.

Men ifølge ledende overlæge på Hvidovre Hospital, Jens Ole Nielsen, er alle, der lige nu er ramt af influenzalignende symptomer, sandsynligvis smittet med influenza A.

Den traditionelle influenza dukker nemlig som regel først op lidt senere på året.

Værre end normalt
– Hovedpinen har helt klart været det værste. Den har siddet der konstant. Og så har jeg været syg flere dage, end jeg plejer at være. Normalt tager det mig tre til fire dage at komme ovenpå igen.

– Min familie har forvist mig til sofaen i stuen, så her har jeg faktisk ligget i snart en uge. Men heldigvis har vi gode sofaer, som virkelig har bevist deres værd, siger Frank Pedersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere