6-årig evakueret fra færge til København

En 6-årig dreng blev mandag aften evakueret fra Oslobåden i Skagerak med høj feber og åndedrætsbesvær. Hospitalet har nu konstateret, han havde falsk strubehoste.

Norgesbåden Scandinavian Pearl anløb klokken lidt over 9 i morges Nordhavn i København, efter at en 6-årig dreng sent  i går aftes blev evakueret fra skibet på grund af høj feber og åndedrætsbesvær. (Foto: Kristian Linnemann)
Norgesbåden Scandinavian Pearl anløb klokken lidt over 9 i morges Nordhavn i København, efter at en 6-årig dreng sent i går aftes blev evakueret fra skibet på grund af høj feber og åndedrætsbesvær. (Foto: Kristian Linnemann)

En bare 6 årig norsk dreng blev sent mandag aften evakueret fra Oslofærgen Pearl of Scandinavia med helikopter, fordi han havde både høj feber og åndedrætsbesvær.

Blev hejst op i helikopter
Drengen var på vej til København med sine forældre, da han blev alvorlig syg under sejlturen. Forældrene kontaktede selv skibets besætning, og i samarbejde med en alarmtjeneste på land blev det besluttet at evakuere ham.

- Samtidig kaldte besætningen over højtalerne og spurgte, om der var en læge til stede. Der var så en dansk sygeplejerske, der bor i Norge, der kom og tilså drengen, fortæller Gert Jacobsen, informationschef i DFDS Seaways, til ekstrabladet.dk.

Ifølge den svenske avis Expressen blev drengen fjernet fra skibet med hjælp fra den svenske redningshelikopter Lifeguard 901 fra Gøteborg. Der er ingen landingsplatform på Pearl of Scandinavia, så den 6-årige dreng måtte hejses op i helikopteren i favnen på en af kystredningstjenestens besætningsmedlemmer.

Evakueret på grund af livsfare
I Gøteborg blev drengen indlagt på Östra Sjukhuset. Høj feber og åndedrætsbesvær er symptomer på Influenza A - men tirsdag formiddag kunne hospitalet meddele, at der ikke var tale om den såkaldte svineinfluenza, men om falsk strubehoste, skriver Expressen. Den 6-årige, norske dreng bliver udskrevet fra hospitalet i dagens løb.

DFDS understreger, at det var på grund af livsfaren, at drengen blev evakueret.

- Han blev ikke evakueret på grund af Influenza A, men fordi man vurderede, at han kunne være i livsfare, siger Gert Jacobsen til ekstrabladet.dk.

Han understreger, at DFDS har en plan for håndtering af symptomer på Influenza A - blandt andet har skibet medicinen tamiflu ombord.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere