Døde ikke af svineinfluenza

En 22-årig mand fra Esbjerg døde ikke af den frygtede svineinfluenza. Det har Sundhedsstyrelsen netop oplyst.

Den 22-årige døde fredag i sidste uge efter et kort sygdomsforløb med influenzalignende symptomer. Det fik omgående de røde lamper til at blinke hos myndighederne, som siden har fulgt sagen tæt.

Embedslægerne under Region Syddanmark gik omgående ind i sagen og den unge mand blev obduceret. Analyser viser nu, at den 22-årige ikke var smittet med virus fra Influenza A.

-Dermed er vi ude af sagen på nationalt plan, oplyser Susse Marie Holst, der er kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen.

Sagen ligger dog stadig hos de lokale embedslæger.

Sundhedsstyrelsen har ikke oplyst årsagen til, at den 22-årige døde.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere