Forskere underkender dansk fedt-afgift på smør og ost

Førende eksperter i ernæring og folkesundhed ryster på hovedet af den danske regerings ekstraafgift på mejeriprodukter

Når der kommer fedtafgift på smørret, kommer det minimum til at stige 33 procent i pris, vurderer Mejeriforeningen, der nu hedder Landbrug og Fødevarer. (Foto: Colourbox)
Når der kommer fedtafgift på smørret, kommer det minimum til at stige 33 procent i pris, vurderer Mejeriforeningen, der nu hedder Landbrug og Fødevarer. (Foto: Colourbox)

Professorer fra USA og Storbritannien, der forsker i mættet fedt og dens påvirkning af helbredet, ser ingen dokumentation for, at en afgift på mejerivarer vil gavne den almene sundhed.

Alligevel er det lige præcis hvad regeringen vil gøre, i sin forventning om at danskerne spytter 10 milliarder kroner mere i statskassen mod en forlænget levetid på fem en halv dag over en 10-årig periode.

Ny viden nuancerer gamle fakta
Til en konference om mættet fedt på Christiansborg i fredags havde videnskaben taget imod invitationen fra Mejeriforeningen, hvor eksperterne fremlagde den nyeste viden om mættede fedtsyrer, kolesterol og sygdomsstatistikker i forhold til mejeriprodukter.

Og når alle tilgængelige undersøgelser om sammenhængen mellem mælkeprodukter og sygdomme, der er relateret til mættet fedt, holdes sammen, tyder meget på, at mejerivarer nærmest kan have en gavnlig effekt.

Omfattende datamateriale
- I forhold til kræft i for eksempel tyktarmen og endetarmen har mælk en gavnlig effekt. Det samme ses med sukkersyge, og faktisk kan mælk nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 10-15 procent, siger professor i epidemiologi Peter Elwood, der er tilknyttet Cardiff University i Wales.

Han har trawlet flere hundrede undersøgelser igennem i sin meta-analyse, som han bygger sine konklusioner på.

Alt i alt er der ingen veldokumenteret grund til at en afgift på mættet fedt, skal omhandle mælkeprodukter, der er rig på mange næringsstoffer.

- I princippet burde myndighederne så også lægge fedt-afgiften på modermælk. Men når alt kommer til alt, handler det mest om hvor meget, vi indtager konkluderer J. Bruce German, der er professor og fødevarekemiker ved Department of Food Science and Technology fra University of California.

Fakta om mættet fedt

En gennemsnitlig voksen kvinde med normalt aktivitetsniveau bruger omkring 2200 kalorier om dagen. Højst 30 procent af energien må komme fra fedt, højst 10 procent fra mættet fedt. Derfor kan hun spise omkring 75 g fedt om dagen (heraf omkring 25 g mættet fedt ), mens det tilsvarende er omkring 95 g (30 g mættet fedt) for en gennemsnitlig voksen mand.

Der er fedt i mange forskellige fødevarer, og i princippet kan den enkelte bruge sine personligt foretrukne fedtkilder. Vælger man mere ost, må man spise mere magert kød, etc.

Der er plads til 25-30 g smør og 25 g ost i en sund kost – og mere, hvis man sparer på fedt fra andre fødevarer.

Kemisk består mættet fedt af fedtsyrer uden dobbeltbindinger. Fedtsyresammensætningen har betydning for fedtets smeltepunkt - jo flere dobbeltbindinger, jo lavere smeltepunkt. Derfor er fedt, som for eksempel smør, stege- og plantemargarine, med et højt indhold af mættet fedt fast ved almindelig rumtemperatur.

Kilde: Fødevarestyrelsen og altomkost.dk.

Fakta om fedtafgiften

- Fedtafgiften er en del af regeringens og Dansk Folkepartis skatteaftale 'Forårspakke 2.0'.

- Afgiften udmøntes i en lov (Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer), der skal behandles i Folketinget i efteråret 2009.

- I lovudkastet pålægges mættet fedt i blandt andet smør, ost og blandingsprodukter en afgift på 25 kr. pr. kg mættet fedt.

- Afgiften forventes ifølge udkastet at give statskassen 1 milliarder kroner.

- Afgiften vil minimum fordyre smør med 33 procent, blandingsprodukter med 24 procent og ost med 7 procent.

- Afgiften skal betales af mejerier, producenter samt importører af afgiftsbelagte varer. Den endelige regning ender hos forbrugeren.

- Forebyggelseskommissionen har beregnet, at en afgift på mættet fedt (på 20 kr. pr. kg) efter ti års virkning vil have forlænget danskernes gennemsnitslevetid med 5,5 dag.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen