Øko-cremer kan give allergi

77 procent danskere i ny undersøgelse køber naturlige hudplejeprodukter for at undgå overfølsomhed. Men de får en lang næse, for økologi er ikke garanti for sundhed

Det enorme udbud af cremer og bleer er en sand jungle at finde rundt i. Her er det Mathias på 7 måneder, der giver det et forsøg. (Foto: Mads Winther)
Det enorme udbud af cremer og bleer er en sand jungle at finde rundt i. Her er det Mathias på 7 måneder, der giver det et forsøg. (Foto: Mads Winther)

Hvis du tror, at økologi er lig med sundhed, kan du godt tro om igen. For selv om fugtighedscremen er udstyret med et økologimærke, er den ikke nødvendigvis sund for din hud.

Naturligt stof det mest allergene
– Mange økologiske hudprodukter indeholder parfumer og andre stoffer, der, selvom de er naturlige, sagtens kan være allergifremkaldende, siger Ewa Daniél, toksikolog ved Astma-Allergi Forbundet.

Eksempelvis er parfumestoffet ’Oak Moss,’ et naturekstrakt fra egetræsmos, 100 procent naturligt, men alligevel det mest allergifremkaldende parfumestof, vi kender. Samtidig er der konserveringsmidler i, som kan fremkalde allergi.

Alligevel viser en undersøgelse foretaget af Astma-Allergi Forbundet, at danskerne går lige i kemifælden, når de køber hudplejeprodukter.

Stoler blindt på økologi
Astma-Allergi Forbundet har undersøgt 700 danskeres forhold til økologiske hudplejeprodukter, og her svarede 77 procent, at de køber økologimærkede produkter for at undgå allergi, eksem og hudirritation.

Det bekymrer Astma-Allergi Forbundet, for udover at de økologiske cremer kan fremkalde allergi, er det er også langt sværere at kontrollere, hvor farlige de er, end produkter med kemiske stoffer.

– Vi ved præcis, hvordan de kemiske stoffer er bygget op. Med de naturlige stoffer er det sværere, for vi ved for eksempel ikke, hvor på Aloe Vera-planten saften er taget, eller hvilket område, den sået i. Og den slags har indflydelse på, hvor allergifremkaldende den er, siger Ewa Daniél.

Emballagen snyder
Men det er ikke kun økologimærket, der snyder danskerne. Også produktets indpakning forvirrer os, når vi er på indkøb, fortæller Ina Andreasen, der er kemiingeniør ved Pampers.

– Nogle bleer er mærket med, at de er ’Bleget uden chlor’ imens deodoranter bryster sig af at være ’Fri for silicone’. Men det er ikke engang tilladt at blege bleer med chlor, og der anvendes slet ikke silicone i deodoranter. Det er vildledende markedsføring, siger hun til Ekstra Bladet.

Ewa Danién har udpeget de største syndere blandt en række produkter.

Se resultatet her

Har du først fået allergi, skal du slås med det resten af livet. Det kan nemlig ikke kureres.

Her får du et par råd til, hvordan du undgår det.

1: Brug vaskepulver uden parfume. Jo mindre kontakt huden har med parfume, jo mindre er risikoen for at få allergi

2: Brug en uparfumeret deodorant. Huden under armene er tyndere og mere sensitiv, og allergien starter derfor ofte ved brug af parfume under armene.

3: Tænk over, hvor længe produktet skal sidde på din hud. Cremer trænger ind og bliver siddende i huden, og her er det en god idé at vælge en uden parfume. Parfumerede sæber er ikke så farlige, da sæben skylles af og kun er i kontakt med huden kortvarigt.

4: Drop parfumen helt, anbefaler Astma-Allergi Forbundet, men kan du ikke undvære den, kan du sprøjte den i håret og på tøjet.

Kilde: Ewa Daniél, Astma-Allergi Forbundet.

1 af 2 Toksikolog ved Astma-Allergi Forbundet Ewa Daniél skrotter de allergifremkaldende cremer. - Jeg ville ikke selv bruge dem, siger hun. (Foto: Mads Winther)
2 af 2 Det enorme udbud af cremer og bleer er en sand jungle at finde rundt i. Her er det Mathias på 7 måneder, der giver det et forsøg. (Foto: Mads Winther)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere