HJÆLP OS: Har du oplevet svigt som multisyg hjertepatient? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)
Ni ud af ti danske hjertepatienter er multisyge, hvilket betyder, at de lider af mindst en anden kronisk lidelse som forhøjet blodtryk, slidgigt, rygsygdom, diabetes eller kræft.
Problemet er fortsat stigende, og mange af disse patienter svigtes af systemet, hvor de kastes rundt mellem afdelingerne på landets sygehuse.
Ofte falder de ned mellem specialerne, fordi den enkelte læge koncentrerer sig om at behandle patienten inden for sit område, i stedet for at man ser på patientens sygdomsforløb i sin helhed.
Det mener professor og overlæge Gorm B Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen.
Utilstrækkelig behandling
- Lungelæger er gode til lungesygdomme, men egner sig ikke specielt til mave-tarm-sygdomme. Hjertelæger er gode til hjertesygdomme, men er ikke specielt dygtige til sukkersyge, osv.
- Så vi står altså i den problemstilling, at lidt afhængig af, hvor man tilfældigt ramler ind i sundhedssystemet, så kan man risikere, at nogle af disse sygdomme ikke bliver tilstrækkeligt behandlet, siger professoren.
LÆS OGSÅ: Lang ventetid: Hjertepatienter betaler selv
Det kan have fatale konsekvenser for patienterne, og det er et kraftig voksende problem, viser et nyt stort studie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, som netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal.
Klinik for multisyge
På Regionshospitalet i Silkeborg har man som det første sted i landet startet en egentlig klinik for multisyge.
Men det er det eneste sted i landet, hvor man har så gode resultater med disse patienter:
LÆS OGSÅ: Sygehus: Kom igen om syv måneder
Ekstra Bladet har konfronteret formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) på området:
Hvornår bliver de her klinikker for multisyge indført, så de er på niveau med Klinik for Multisyge i Silkeborg?
- Jeg har ikke dato på, hvornår det sker i hele landet. Men alle regioner er i gang med at etablere de der klinikker, og om de bliver færdige i løbet af i år, eller de først bliver færdige i 2014, det tør jeg ikke sige, siger Bent Hansen.
Læs mere i dagens avis:
- Undersøgelse: Fire gange så høj dødelighed
- Hjertesyge Evald brugt som kastebold
- Her tager man sig af de multisyge
- Multisyge har det generelt dårligt
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.