For meget TV skader sædkvaliteten

For meget tid foran flimmeren går ud over sædcellernes svømmeevne

Mange timer foran skærmen går ud over sædkvaliteten - muligvis fordi, testiklerne bliver for varme. (Foto: Colurbox)
Mange timer foran skærmen går ud over sædkvaliteten - muligvis fordi, testiklerne bliver for varme. (Foto: Colurbox)

Hvis man er klistret til skærmen i mere end 20 timer om ugen (det vil sige godt tre timer om dagen i gennemsnit), så går det ud over sædkvaliteten.

Mænd som bruger meget af deres fritid på at se TV, og som ikke dyrker meget motion, har lavere sædkvalitet end mænd, som er mere aktive, siger forskere fra Harvard Universitet til BBC.co.uk.

Det viser en undersøgelse af 189 unge mænd i alderen 18 til 22, som blev gennemført på Harvard School of Public Health.

Se også: Bøf og bearnaise smadrer din sædkvalitet

Nedsat sædkvalitet med 44 procent
Deltagerne i undersøgelsen skulle registrere, hvor mange timer de brugte på at se fjernsyn, og hvor mange timer de var fysisk aktive i løbet af en typisk uge.

De mænd, som brugte 20 timer eller mere om ugen foran TV-skærmen, havde 44 procent færre sædceller i en affyring end mænd, som brugte mindre tid foran flimmeren.

Mænd, som var meget fysisk aktive og dyrkede mindst 15 timers moderat til hård fysisk aktivitet om ugen, for eksempel ved at spille fodbold eller dyrke anden sport, havde til gengæld 73 procent flere sædceller i deres sædprøver end de mest stillesiddende mænd i undersøgelsen.

Se også: Sådan får du sund sæd

Lidt for lune boller
Forskerne bag undersøgelsen kan ikke forklare præcis hvorfor, en stillesiddende livsstil med megen TV-kigning har den negative indvirkning på sædkvaliteten.

Et bud er, at testiklerne bliver for varme, når man sidder og luner bagdelen i sofaen time efter time - og sædproduktionen fungere bedst ved køligere temperaturer, siger forskerne til BBC.co.uk.

Ingen af de unge mænd i undersøgelsen havde dog så dårlig sædkvalitet, at forskerne ville karakterisere dem som descideret ude af stand til at forplante sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere