Koks i hjælpen: Lægen kommer ikke, hvis du er ved at dø

Vil du gerne have lægehjælp, skal du ikke få hjertestop eller køre galt på Sjælland - her er lægerne i ambulancen nemlig sparet væk

Der er stor forskel på, hvilken hjælp du kan forvente, hvis der sker en ulykke i Danmark. Nogle steder har man nemlig valgt lægerne fra, når der rykkes ud. (Arkivfoto: Jylllands-Posten)
Der er stor forskel på, hvilken hjælp du kan forvente, hvis der sker en ulykke i Danmark. Nogle steder har man nemlig valgt lægerne fra, når der rykkes ud. (Arkivfoto: Jylllands-Posten)

HJÆLP OS: Har du oplevet problemer med hjælpen under en ulykke? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

I Region Sjælland besluttede man sig i 2011 som det eneste sted i Danmark at spare lægerne væk. Argumentet for beslutningen var, at lægerne ikke gør nogen forskel i forhold til specialtrænede ambulancefolk.

Beslutningen mødte stærk kritik fra sundhedsprofessionelle.

Og med god grund viser det sig nu. For i en dugfrisk evaluering af lægebilen i Syddanmark afsløres det, at her har de seks lægebiler tilsammen leveret en livreddende indsats i 417 udrykninger på 12 måneder

LÆS OGSÅ: Præstø-ulykke redder ikke lægebilerne

I Syddanmark er de naturligvis meget glade for deres lægebiler, som de ikke kunne drømme om at afskaffe:

- Der bliver længere til sygehusene. Derfor er det naturligt, at vi opruster med lægerne, så borgerne er sikret en god behandling, forklarer Torsten Lang, leder af regionens præhospitale beredskab.

Regionen Syddanmarks beslutning får opbakning fra en af Danmarks førende sundheseksperter:

- Det er ren logik, at lægerne gør en forskel. De må og kan flere ting end de ambulance-reddere man har satset på i Region Sjælland, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

LÆS OGSÅ: SF vil have flere akutlægebiler

Erfaringerne i Syddanmark får dog ikke chefen for Region Sjælland, regionsrådsformand Steen Bach (S), til at ændre på sin beslutning om at spare lægerne væk:

- De rådgivere, jeg har, siger, at der ikke er bevis for, at læger kan gøre nogen forskel sammenlignet med paramedicinere (specialtrænede ambulancereddere, red.), siger Steen Bach Nielsen

- Lyver de så i Region Sjælland om lægebilens effekt?

- Det har jeg ikke nogen viden om.

LÆS HELE TEMAET I AVISEN:

* Vores søn blev reddet af lægebilen
* Lægen kom aldrig: Tæt på at dø på køkkengulvet
* Politiker: Lægebiler gør ingen forskel

HJÆLP OS: Har du oplevet problemer med hjælpen under en ulykke? Send os en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere