Vågnede under operation

En 22-årige svensk mand lå vågen og fulgte med i sin egen lungeoperation på et hospital i Lund - indtil han besvimede af smerte

En 22-årig svensk mand vågnede under sin operation og kunne følge med i lægernes snak, og når de skar i ham. Nu har han klaget over det. (Foto: Colourbox)
En 22-årig svensk mand vågnede under sin operation og kunne følge med i lægernes snak, og når de skar i ham. Nu har han klaget over det. (Foto: Colourbox)

Som et mareridt. Sådan beskriver 22-årige Mathias Ström fra Växjö i det sydlige Sverige sin operation på Universitetssygehuset i Lund . Han lå nemlig vågen under det meste af operationen og kunne følge med i operationen og lægernes snak hen over ham. Det skriver flere medier, deriblandt Daily Mail.

Patienten havde formentlig fået for lidt narkose, og han vågnede derfor, da lægerne var i gang med at skære i hans ene lunge. Han forsøgte desperat at sige en lyd eller et ord eller vippe med tæerne, men medicinen havde lammet ham totalt. I cirka 35 minutter mærkede han derfor den ulidelige smerte, før han besvimede af den.

- Jeg blev ved at tænke 'gør nu noget, sig noget, så de kan se, at du er vågen', men jeg var ude af stand til at tale eller bevæge mig, siger Mathias Ström.

Se også: Fik amputeret penis ved en fejl

Læger troede ikke på ham
Dagen efter den gruopvækkende operation gjorde den unge mand lægerne opmærksom på, at han havde været vågen af narkosen under operationen. I vrede fortalte han lægerne om, hvor ondt det gjorde, og at han kunne mærke, når de skar i ham.

Til start troede lægerne ikke på ham, forklarer ham. Men da han kunne fortælle detaljeret om, hvad lægeholdet talte om, og hvordan operationen forløb, måtte de give ham ret. Anæstesilægen indrømmede efterfølgende, at der var flere indikationer på, at operationen ikke forløb helt efter planen.

De sagde ikke undskyld
Den uheldige patient er så utilfreds med behandlingen under og efter operationen, at han nu har klaget officielt til Socialstyrelsen i Sverige.

- Hvis jeg havde fået en ordentlig forklaring eller en undskyldning, var jeg nok ikke gået videre. Men jeg har intet hørt, så nu laver jeg en sag, siger han.

Se også: Vågnede af narkose, da lægen skar

Ifølge patienten har hans medvirken i sin egen operation haft store konsekvenser.

- Jeg har stadig svært ved at sove. Og jeg har mareridt, hvor jeg drømmer, at det sker for mig. Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet, siger han.

På Universitetet i Lund har man endnu ikke modtaget en officiel henvendelse fra Socialstyrelsen og ønsker derfor ikke at kommentere på sagen, skriver Sydsvenskan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere