To glas vin kan give dig kræft i munden

Briter ved ikke, hvor farlige et par pints ekstra på den lokale kan være for helbredet

Pas på med at nappe et par ekstra sjusser i fredagsbaren. Der skal ikke mere end to glas vin til, før din risiko for for eksempel kræft i munden øges markant. (Foto: Colourbox)
Pas på med at nappe et par ekstra sjusser i fredagsbaren. Der skal ikke mere end to glas vin til, før din risiko for for eksempel kræft i munden øges markant. (Foto: Colourbox)

Et par stærke øl er nok til at tredoble risikoen for kræft i munden, advarer den britiske regering.

Igennem barske tv-reklamer, der søsættes i denne uge, vil politikerne minde offentligheden om farerne ved at nyde et par drinks om aftenen for at slappe af.

Det skriver Daily Mail.

Anti-sprut-kampagnen vil udover at udpensle risikoen for kræft også sætte fokus på alkohols skadevirkninger på blodtrykket, risiko for hjerteanfald og blodpropper.

I øjeblikket lyder de britiske alkoholanbefalinger, at kvinder ikke bør drikker mere end to-tre genstande, mens mænd bør holde sig til maksimum tre-fire daglige genstande. Her i landet lyder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at kvinder bør holde sig til højst syv og mænd højst 14 genstande om ugen.

LÆS OGSÅ:

Nogle af os bliver liderlige, når vi har tømmermænd. Det er alkoholens skyld, mener læge. (Foto: Colourbox) Sundhed Derfor bliver du liderlig, når du har tømmermænd

Sjusserne sniger sig ind på dig
Ifølge britiske eksperter overskrider en femtedel voksne anbefalingerne, og politikerne frygter, at de fleste mennesker drikker videre i uvidenhed om, hvor meget alkohol øger risikoen for mange livstruende sygdomme.

LÆS OGSÅ: Se også: Oralsex kan give kræft Oralsex kan give kræft

Ifølge en nyere undersøgelse fra Cancer Research UK er alkohol skyld i 12500 britiske tilfælde af kræft hvert år - herunder bryst-, tarm-, mund- og svælgkræft

- Det er nemt at komme ind i en vane med at drikke et par ekstra drinks om dagen - især når man drikker derhjemme. Men det kan medføre alvorlige sundhedsrisici. Pas på med at lade druk snige sig ind på dig, siger den konservative sundhedsminister, Andrew Lansley, til Daily Mail.

Læs den danske sundhedsstyrelses alkoholanbefalinger her.

0 kommentarer
Vis kommentarer