Lightsodavand giver større livvidde

Chokerende tal fra USA får nu forskere til at anbefale sukkersodavand til vægtbekymrede

Det lyder logisk - drik lightsodavand og hold vægten i ro.

Men nu viser en undersøgelse, at forbrugere af lightsodavand får en fem gange så stor forøgelse af livvidden end dem, der ikke drikker dem, skriver den britiske avis Daily Mail.

Lightdrikken får dem simpelt hen til at spise mere.

Det er ifølge hjemmesiden epn.dk/mas/kost en forskning udført på 500 mænd og kvinder i en periode over 10 år, der har givet anledning til den seneste advarsel mod de kalorielette sodavand.

De "hyppige brugere", der drak to eller flere lightsodavand om dagen, fik fem gange så stor vækst i livvidden end dem, der slet ikke rørte dem.

Resultatet er så overvældende, at amerikanske forskere anbefaler sodavandsdrikkere at gå over til sukkerholdige produkter i stedet, hvis man ikke kan nøjes med vand.

- Det tyder på, at sodavand med de kunstige sødestoffer ikke kun medfører en sød tand for mange, men også ændrer mæthedsfølelsen og skader centrale hjerneceller, siger professor Helen Hazuda fra University of Texas, der er leder af undersøgelsen.

- Man kan sige, at lightsodavand er fri for sukker, men ikke konsekvenser, tilføjer hun.

Helen Hazuda påpeger, at den nye undersøgelse er den fjerde af sin art, der forbinder lightsodavand med skader på kroppen og ændrede kostvaner.

Generelt viser undersøgelsen, at forbrugere, der foretrak lightsodavand, gennemsnitlig havde en 70 procent større livvidde end referencegruppen. Og i tallene er der taget højde for faktorer som motion, placering i social gruppe, uddannelse og tobaksforbrug.

Tidligere undersøgelse har tilsvarende vist, at den kunstigt søde smag snyder hjernen på en måde, der gør, at man får endnu mere lyst til noget sødt med rigtigt sukker.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere