Vuvuzelaen spreder sygdom

Som om den ikke var irriterende nok i forvejen: Den brummende vuvuzela spreder sygdom på samme måde som et nys

Vuvuzelaen er med sin evne til at slynge store mængder lungepartikler ud i omgivelserne den perfekte lille smittespreder. (Foto: AP)
Vuvuzelaen er med sin evne til at slynge store mængder lungepartikler ud i omgivelserne den perfekte lille smittespreder. (Foto: AP)

Vuvuzelaen, brummehornet som drev fodboldfans og spillere til vanvid under VM i Sydafrika sidste år, er ikke alene irriterende; det er også en rigtig smittespreder, skriver BBC.co.uk.

Ved hjælp af en laser har forskere ved 'London School of Hygiene & Tropical Medicine' målt sig frem til, at et kort trut i hornet sender en kaskade af småbitte spytdråber ud i omgivelserne. De drøner ud i luften med høj fart, på samme måde som et nys.

Kan sprede influenza
Når en syg fan blæser i vuvuzelaen på et fyldt stadion, kan han eller hun effektivt smitte en stor gruppe mennesker med luftbårne sygdomme som influenza eller tuberkulose.

- Når man er til en sportsbegivenhed og er omgivet af vuvuzelaspillere, kan en tilskure forvente at indånde store mængder af aerosoler (småbitte, luftbårne dråber, red) fra åndedrætssystemet i løbet af kampen, advarer dr. Ruth McNerney, som har stået for undersøgelsen.

Hun siger til BBC, at der bør udarbejdes en 'vuvuzela'-etikette, så man for eksempel lærer, at det ikke er okay at blæse andre i hovedet med sin vuvuzela, hvis man er syg - ligesom man ikke nyser eller hoster på andre.

0 kommentarer
Vis kommentarer