Fedmelæger går i vrede

Læger fra fem medicinske selskaber trækker sig fra omstridt arbejdsgruppe om fedmeoperationer

- Vi kan ikke rådgive Sundhedsstyrrelsen, når vi er bundet på hænder og fødder. Sådan lyder det fra læger fra fem medicinske selskaber, der ikke er enige i de nye krav til fedmeoperationer. (Foto: Flickr)
- Vi kan ikke rådgive Sundhedsstyrrelsen, når vi er bundet på hænder og fødder. Sådan lyder det fra læger fra fem medicinske selskaber, der ikke er enige i de nye krav til fedmeoperationer. (Foto: Flickr)

Regeringen har flere gange bedt om, at man mindskede fedmeoperationer i henhold til, at det er en stor økonomisk belastning for samfundet.

Sundhedsstyrrelsen nedsatte derfor en arbejdsgruppe, som skulle finde frem til nye kriterier for, hvornår patienter skal henvises til fedmekirugi.

Men kort før jul blev arbejdsgruppen overhalet af et miniudvalg ledet af lægelig direktør Torben Mogensen fra Hvidovre, hvis anbefalinger skærpede kriterierne for, hvornår patienter kan blive fedmeopereret på offentlige hospitaler.

LÆS OGSÅ: Overvægtige spiser sig til operation

Kravene blev derfor ændret til, at pr.1. januar, da skal man både skal være ældre og have et højere BMI for at blive indstillet til en fedmeoperation.

Den beslutning er arbejdsgruppen stærkt uenige i, det skriver Dagens Medicin.

- Vi kan ikke rådgive Sundhedsstyrelsen, når vi er bundet på hænder og fødder, siger læger fra fem medicinske selskaber.

- Præmissen for gruppens arbejde har ændret sig. Vi har alle respekt for den økonomiske vinkel, men ud fra et fagligt synpunkt kan vi ikke blåstemple de nye retningslinjer eller lave faglige retningslinjer, hvor der er ét punkt, vi ikke må udtale os om. Derfor har vi trukket os, siger Astrid Boilesen, repræsentant for Dansk Kirurgisk Selskab, der ikke mener, at arbejdsgruppen kan fortsætte uden de medicinske selskaber.

LÆS OGSÅ: Overvægtige fanges i BMI-fælde

Farlige konsekvenser
- Fremover kommer patienterne enten til at betale selv for en operation, tage til udlandet eller vente på, at de bliver så tykke, at de kan opereres. Men det er så med flere komplikationer til følge, og det er fagligt set ikke i orden, siger professor Peter Funch-Jensen der til dagligt er tilknyttet privathospitalet Hamlet og udfører fedmeoperationer.

Peter Funch-Jensen mener ikke, at lægelig direktør Torben Mogensen har nok kendskab til området til, at han kan ændre reglerne, som han har gjort.

- Jeg respekterer ikke, når de skubber en ikke-eksisterende faglighed foran sig. Torben Mogensen har ikke sin lægekasket, men sin embedspolitiske kasket på. Alle dem, der ved noget om området, mener noget andet, siger Peter Funch-Jensen.

Til det udtaler Torben Mogensen, at de læger der har trukket sig bare er sure.

- Jeg synes, det er dumt, at de har trukket sig. De skulle beskrive behandlingsforløbene, og det arbejde er der stadig. Der virker som en sur reaktion fra de medicinske selskaber. Arbejdet i gruppen handler om hele forløbet med fedmeoperationer, og det har arbejdsgruppen stadig mulighed for at ytre sig om, siger Torben Mogensen og fastholder, at de skærpede kriterier, som han har stået i spidsen for, fagligt set holder stik.

LÆS OGSÅ: Fedmeoperation reddede mit liv

0 kommentarer
Vis kommentarer