Lort kan behandle diabetes-patienter

Overvægtige mennesker med tidlig type 2-diabetes kan med fordel behandles med afføring fra slanke mennesker, viser ny undersøgelse

Insulinsprøjter er normalt måden at behandle diabetes-patienter på. Nu kan patienter med forstadie til type 2-diabetes blive kureret med afføring, viser forskere (Foto: Polfoto/Ulf Holmstedt)
Insulinsprøjter er normalt måden at behandle diabetes-patienter på. Nu kan patienter med forstadie til type 2-diabetes blive kureret med afføring, viser forskere (Foto: Polfoto/Ulf Holmstedt)

At afføring fra et andet menneske skulle kunne behandle syge mennesker, er det måske de færreste, der havde regnet med.

Men det er netop, hvad hollandske forskere har påvist i en undersøgelse, skriver Dagens Medicin. Resultaterne blev i sidste uge fremlagt på den europæiske diabeteskongres i Stockholm.

Forbedret insulinfølsomhed
I undersøgelsen deltog 18 mænd med et gennemsnitligt BMI på 30. De havde alle for nyligt fået konstateret et forstadie til type 2-diabetes også kaldet det metaboliske syndrom.

Deltagerne fik først en tarmskylning for at fjerne den normale tarmflora. Derefter fik halvdelen indført afføring fra slanke personer ind i tolvfingertarmen, mens den anden halvdel fik afføring fra dem selv. Efter seks uger var blodfedtsprofilen og insulinfølsomheden forbedret blandt de deltagere, der havde fået afføring fra slanke personer. I kontrolgruppen var der derimod ingen ændring. Insulinfølsomhed er netop kendetegnende for diabetes-patienter, som lider af en utilstrækkelig insulin-produktion.

Tarmflora afgørende
Resultaterne ligger i tråd med tidligere dyreundersøgelser, der peger på, at fedme er koblet til forandringer i tarmfloraens sammensætning og funktion. Selv om den hollandske undersøgelse ikke påviste nogen ændring i tarmfloraen, mener forskerne, at tarmfloraens bakterier kan spille en rolle for forekomsten af metaboliske forstyrrelser ved fedme. De mener også, at resultaterne kan danne grundlag for en ny form for terapeutisk indgreb.

Følgesygdomme
Diabetes øger risikoen for alvorlige følgesygdomme, som kan være dødelige.

Hjerte og kredsløb
Øget risiko for åreforkalkning og blodpropper, typisk i hjerte, hjerne og ben. Rammer 35 pct. af alle diabetikerne.

Nyrer
Ved Diabetisk nyresygdom, ødelægges nyrernes fint forgrenede blodkar gradvist, så nyrerne holder op med at fungere.

Øvrige indre organer
Beskadigelse af nerverne i de indre organer kan give komplikationer i mave- og tarmsystemet, rejsningsproblemer hos mænd og tørhed i skeden hos kvinder.

Øjne
Diabetisk øjensygdom medfører en forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed.

Fodsår og amputationer
Diabetisk nervesygdom opstår pga. dårlig blodomløb og beskadigelse af nerverne. Det er oftest arme, ben og indre organer, der rammes. I fødderne viser det sig oftest ved smerter og/eller nedsat følesans. Sygdommen viser sig ved vabler og så på fødderne, som har svært ved at hele.

Knogleskørhed
Nedsat blodforsyning til knogler, på grund af dårligt blodomløb, kan føre til skøre knogler.

Tandproblemer
Diabetes kan give øget risiko for huller i tænderne, svampeinfektion, tandkødsbetændelse og paradentose.

Kilde: Diabetesforeningen og Sundhedsstyrelsen

Fakta om diabetes
- Type 1-diabetes rammer oftest børn og unge. Sygdommen kan ikke kureres, men behandles med insulin. Type 1-diabetes gør, at kroppen ødelægger cellerne, som producerer insulin. Uden insulin kan kroppen ikke nedbryde sukker fra kosten.

- Type 2-diabetes rammer senere i livet og hænger typisk sammen med overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Type 2-diabetikere har en mindre følsomhed for insulin, som får de insulinproducerende celler til først at producere for meget insulin og med tiden (hvis sygdommen ikke behandles) blive udpinte og miste evnen til at producere tilstrækkelig insulin. Type 2-diabetes behandles med medicin, som øger kroppens evne til at optage insulin, vigtigst er dog vægttab og kostændring. Sygdommen kan forebygges og holdes nede, men ikke kureres.

- Type 1½ diabetes eller LADA (latent autoimmune diabetes in adults). Den minder om type 1-diabetes, da de insulinproducerende celler bliver nedbrudt, men den rammer senere i livet. Omkring 10-15 pct. af type 2-diabetikerne vil med tiden udvikle type 1½-diabetes, og skal så i insulinbehandling. Ved type 1½-diabetes udvikler eventuelle følgesygdomme sig hurtigere end ved type 2.

Er du i risikogruppen
Du har højere risiko for at udvikle diabetes 2, hvis du:

- Er overvægtig - især hvis fedtet sidder omkring maven
- Ikke dyrker motion
- En eller flere i din familie har diabetes 2
- Har forhøjet blodtryk
- Har åreforkalkning

Kilde: Diabetesforeningen og Netdoktor.dk

Symptomerne
- Tørst
- Hyppig vandladning
- Træthed
- Nedsat appetit og vægttab
- Kløe omkring kønsorganer
- Infektioner i hud og på slimhinder.

Hos type 1-diabetespatienter udvikles symptomerne i løbet af få dage eller uger, hvorimod type 2-diabetes oftest har et meget langt forløb - op til 10 år - hvor patienten ikke har tydelige symptomer.

Kilde: Diabetesforeningen og Netdoktor.dk

Diabetes i tal
- 256.000 danskere har konstateret diabetes - heraf har ca. 230.000 type 2-diabetes.
- 230.000 danskere skønnes at have type 2 diabetes uden at vide det.
- 500.000 – 700.000 danskere formodes at have forstadier til type 2 diabetes. Ud af dem vil 30-40 procent udvikle diabetes inden for få år.
- 600.000 danskere vil være diabetikere i 2025.
- 23.000 danskere får hvert år konstateret diabetes.
- 70% flere børn vil lide af type 1 diabetes i 2020

Kilde: Diabetesforeningen

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen