Tusindvis har gigt uden at vide det

Op mod 35.000 danskere er ramt af gigt, uden de selv ved det. Er du? Se her, hvad du skal kigge efter

35.000 danskere lider af gigt, uden at de selv ved det. Det skriver Dagens Medicin.

I alt er der 105.000 danskere, der døjer med rygsøjle- og leddegift, men kun 70.000 af dem har fået stillet diagnosen af deres læge. Resten går rundt uden at kende til problemet.

De skal diagnosticeres og i behandling. Det er kroniske sygdomme, man lever med hele livet. Jo tidligere, man kommer i behandling, jo bedre er muligheden for at undgå kroniske forandringer i form af invaliditet og deformitet, siger praktiserende reumatolog Karen Lisbeth Faarvang fra Dansk Reumatologisk Selskab til Dagens Medicin.

Hvis gigten ikke bliver behandlet - eller bare behandlet dårligt - kan patienten få forkortet sit liv med op til 10 år. Gigt er iøvrigt ikke kun noget, man får, når man bliver gammel - diagnosen kan blive stillet, allerede når man er 30 år.

Der er tre symptomer på gigt, du selv og din læge skal kigge efter:

- Morgenstivhed i mere end en time.

- Smerter når der trykkes på hænder eller fødder (med en såkaldt squeezetest).

- Tre eller flere hævede led i mindst fire uger.

Opdag gigt i tide-kampagnen:

Dansk Reumatologisk Selskab og Dansk Børnereumatologisk Selskab står bag kampagnen ’Opdag gigt i tide’ i juni måned 2009.

Kampagnen gennemføres i anledning af den europæiske gigtkongres EULAR i København, som forventes at få 13.000 deltagere. Målet er at få flere med vedvarende led- og rygsmerter til at gå til lægen.

Testene kan tages på www.gigttesten.dk

Hvad er rygsøjlegigt?

Rygsøjlegigt er en kronisk ledbetændelse især i rygsøjle og bækkenled.

De fleste patienter får stillet diagnosen (Morbus Bechterew) i midten af tyveårs-alderen, men de fleste har inden diagnosen haft symptomer flere år før (ca. 7-9 år)

Op mod 35.000 danskere lider af rygsøjlegigt, årligt rammes omkring 1.500 danskere

Rygsøjlegigt rammer oftere mænd end kvinder (mænd rammes tre gange så ofte som kvinder af Morbus Bechterew)

Sygdommens typiske kendetegn er vedvarende lænderygsmerter og specielt smerter sidst på natten i en grad, at man vågner af det.

Rygsmerterne reduceres ved aktivitet

Der er ofte smerter ved senetilhæftninger og symptomer fra øjne, tarm og hud

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere