Botox for brysterne

Så er der godt nyt til alle nybagte mødre, eller kvinder som gerne vil have ungdommens strut tilbage i barmen. Nu kan man få botox til babserne

Nu kan man få ungdommens strit tilbage i babserne ved hjælp af en brysttox (Foto: Arkiv)
Nu kan man få ungdommens strit tilbage i babserne ved hjælp af en brysttox (Foto: Arkiv)

Det er den perfekte løsning til spædbørnsmødre, som gerne vil se fantastiske ud til et bryllup eller en anden form for festivitas. Det kan også være en mulighed, hvis man bare gerne vil have ungpigebryster i en periode, men ikke lige er til et kirurgisk indgreb. Botoxindsprøjtninger i brystet strammer kavalergangen op, så den igen får ungdommens kækhed tilbage. Og så tager det kun en halv time.

8.300 kroner
Den mere nedtrykkende nyhed er dog, at det er dyrt. I England, hvor man netop er begyndt at lave botoxbabser, koster en behandling 1000 pund, hvilket svarer cirka 8.300 danske kroner.

- En kvinde, som lige har været gravid, har måske ikke så meget, som passer i garderoben. Men hun er stadigvæk presset til at ligne en million bare uger efter, at hun har født. Og her kan det være et redskab til at nå målet, siger plastikkirurg Sach Mohan til The Daily Mail

Vent tre måneder
Doktor Mohan anbefaler, at man venter tre måneder efter, at man har født, før man får lavet en bryssttox behandling. Under selve indgrebet bliver brystet smurt med en bedøvende creme for at tage den værste smerte, før end de 12 doser botox sprøjtes ind i brystmusklen. Lammelsen af musklen gør, at andre muskler trækker sig sammen. Og vupti brystet er løftet. Behandlingen har dog sine begrænsninger, idet man altså ikke får større bryster af botoxen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere