Sådan undgår du barnløshed

Hvis du ikke kan få børn, kan det være en god ide at kigge på din livsstil

Hvis du ikke kan få børn, kan du øge dine chancer ved at fokusere på din livsstil. (Foto: Andreas Szlavik)
Hvis du ikke kan få børn, kan du øge dine chancer ved at fokusere på din livsstil. (Foto: Andreas Szlavik)

Hvis ønskebarnet lader vente på sig, kan det være en idé at se nærmere på, hvordan du lever dit liv.

Jordemoder Dorthe Taxbøl anbefaler, at du forsøger at leve et liv uden giftstoffer. Det kan øge chancerne for at blive gravid.

Kvindens frugtbarhed daler i forvejen med alderen, og giftstoffer kan forringe frugtbarheden endnu mere.

Skrot kaffen
Det er også en god ide at holde igen med kaffen og cigaretterne.

- Rygning nedsætter chancerne for graviditet, og også kaffe har negativ indflydelse. Derfor kan det være en god idé at droppe kaffen og andre koffeinprodukter som te og cola. Også alkohol nedsætter kvindens chance for at blive gravid.

Cyklus påvirker vægten
Derudover kan vægten have indflydelse på frugtbarheden.

- Svært overvægtige eller undervægtige kvinder har ofte en nedsat evne til at blive gravide. Det hænger sammen med, at kvindens cyklus bliver påvirket af over- og undervægt. Hvis vægten bliver normal, kommer ægløsningen igen og dermed også evnen til at blive gravid, siger Dorthe Taxbøl.

Kvinder i dårlig fysisk stand bliver ikke så nemt gravide, men også hård fysisk træning kan bevirke, at ægløsningerne holder op.

Psyken spiller ind
Jordemoderen forklarer, at psyken også spiller en rolle for evnen til at blive gravid:

- Hvem kender ikke historien om hende, der brændende ønsker sig et barn, og da hun adopterer et barn, bliver hun gravid. Eller parret, der efter års barnløshed opgiver at bliver forældre, for derefter nogle måneder senere at kunne konstatere, at de alligevel venter barn.

- Det er selvfølgelig ikke kun kvindens tilstand, der har betydning for en graviditet. Mandens sædkvalitet har stor betydning, og generelt er sædkvaliteten blevet forringet i de seneste år, slutter Dorthe Taxbøl.

Få flere nyheder på østrogen.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen