Billige hovedpinepiller er effektive

Piller købt i håndkøb er effektive mod migræne. Ny rapport viser, at receptmedicin er unødvendig for de fleste

Piller købt i håndkøb er effektive mod migræne. (Foto: Colourbox)
Piller købt i håndkøb er effektive mod migræne. (Foto: Colourbox)

Godt nyt til de 400.000 danskere, som lider af migræne. Mange kan dæmpe deres anfald med håndkøbsmedicin, hvis de sørger for, at pillerne indeholder acetylsalicylsyre og helst tager dem i bruseform. Internationale undersøgelser viser, at de billige piller er lige så effektive som de dyrere migrænemidler, som købes på recept.

På baggrund af de udenlandske erfaringer anbefaler Sundhedsstyrelsen, at migrænepatienter behandler deres smerter med håndkøbsmedicin, som sælges under navne som kodimagnyl, magnyl, albyl og aspirin, og eventuelt kombinerer med et middel, der nedsætter kvalmen. Kun hvis håndkøbsmedicinen ikke virker, anbefales det at bruge den 'rigtige' migrænemedicin.

Håndkøbspillerne koster mellem 1,60 kroner og 3,20 kroner stykket, mens de receptpligtige løber op i 9 kroner til 112 kroner stykket.

Cirka hver fjerde kvinde og hver 12. mand i Danmark oplever et migræneanfald i løbet af sit liv.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere