Dansk sundhed i topklasse er spin

Danmark investerer mindre i sundhed end sine naboer. Myten om at dansk sundhed er i topklasse, passer derfor ikke, mener sundhedsøkonom

Det er misvisende, når Sundhedsministeriet giver indtryk af, at Danmark investerer 10 procent mere i sundhed end mange nabolande, mener ekspert. (Foto: colourbox)
Det er misvisende, når Sundhedsministeriet giver indtryk af, at Danmark investerer 10 procent mere i sundhed end mange nabolande, mener ekspert. (Foto: colourbox)

Vi danskere går og tror, at vi pumper flere penge i sundhed end vores nabolande. Men det er en illusion.

Beregninger foretaget af sundhedsøkonom Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut, viser tværtimod, at investeringerne i det danske sundhedsvæsen i generationer har lidt af et næsten kronisk efterslæb på 10 procent i forhold til andre vesteuropæiske lande. Det skriver Dagens Medicin.

Derfor er det misvisende
De officielle tal fra Sundhedsministeriet giver det indtryk, at Danmark investerer 10 procent mere i sundhedsvæsnet end mange nabolande, men ifølge Jes Søgaard er tallene misvisende, fordi man i Danmark definerer alle udgifter til pleje i den sociale sektor som sundhedsudgifter, mens nabolandene kun inddrager de medicinske udgifter til pleje.

- I 1990'erne blev man træt af at høre om for få ressourcer til sundhedsvæsnet og ændrede praksis. Man besluttede at definere sociale plejeudgifter som sundhedsudgifter og lagde med et snuptag 20-25 milliarder kroner oveni de investeringer, man tidligere definerede som sundhedsudgifter. Det var god spin, men en illusion, siger Jes Søgaard til bladet.

Trækker man disse mange milliarder fra, viser der sig således et helt andet billede af de danske investeringer i sundhedsvæsnet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere