Patienter frygter besparelser

Danske Patienter frygter, at driftsbesparelser ved mere effektive sygehuse ikke kommer patienterne til gode

De kommende supersygehuse i Danmark skal være mere effektive, mener regeringens ekspertudvalg.

Udvalget kom i dag med sit udspil til, hvordan regeringens 15 milliarder sygehuskroner skal bruges, og eksperterne lægger op til besparelser på driften, når de nye sygehuse kommer i sving.

Det bekymrer paraplyorganisationen Danske Patienter, der repræsenterer over 725.000 patienter.

- Vi har ikke noget imod besparelser, men de skal øremærkes til kvalitetsforbedringer andre steder i sundhedsvæsnet, så det kommer patienterne til gode. Det står ikke udtrykkeligt nogen steder i rapporten, og det er vi meget bekymrede over, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Morten Freil understreger, at Danske Patienter støtter tanken om at lave færre og større sygehuse, hvor specialisterne samles.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere