Spædbørn smittet med farlig bakterie

Ni spædbørn er blevet smittet med livsfarlig bakterie på Hvidovre Hospital. Mistanken retter sig mod dårlig rengøring på hospitalet

Ni spædbørn er blevet smittet med livsfarlig bakterie på Hvidovre Hospital. (Foto: Colourbox)
Ni spædbørn er blevet smittet med livsfarlig bakterie på Hvidovre Hospital. (Foto: Colourbox)

Elendig rengøring kan være grunden til fire udbrud med den livsfarlige bakterie MRSA på hospitalsafdelinger med for tidligt fødte børn.

Ni drenge og piger, der har levet i under en måned, har MRSA i kroppen. Smitten er sket den sidste måned på Hvidovre Hospitals afdeling med for tidligt fødte børn, skriver bt.dk.

Tre af børnenes forældre er desuden blevet smittet med bakterien. MRSA kan ikke slås ned med penicillin, og op mod hver femte, der har bakterien i blodet, dør.

- Heldigvis er bakterien ikke gået i blodet på en eneste, og ingen er døde, siger overlæge i mikrobiologi, Henrik Westh.

Statens Serum Institut mener, at udbruddet kan skyldes manglende rengøring. Udbruddet med MRSA sker samtidig med, at en undersøgelse i sidste uge afslørede elendig rengøring på hospitalet. Det er det fjerde på en hospitalsafdeling med for tidligt fødte børn i hovedstaden siden juni. Også Glostrup, Rigshospitalet og Hillerød Sygehuse har haft udbrud.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere