Tag malaria alvorligt!

Der er ingen grund til at gå i panik efter, at en danske kvinde formentlig er død af malaria. Men man skal tage sygdommen alvorligt - især inden man rejser til malaria-plagede områder af verden

Pas især på, hvis du ryger på en hurtig afbudsrejse. Så er det nemlig ikke altid folk husker deres vaccinationer, siger Anders Koch. (Foto: Colourbox)
Pas især på, hvis du ryger på en hurtig afbudsrejse. Så er det nemlig ikke altid folk husker deres vaccinationer, siger Anders Koch. (Foto: Colourbox)

Går vinterens ferie til varme og eksotiske himmelstrøg, så bør man allerede nu forberede sig og undersøge grundigt, om der er fare for malaria på feriemålet. Sådan lyder rådet fra læge ved Udlandsvaccinationen ved Statens Serum Institut, Anders Koch, efter det er kommet frem, at en 49-årig dansk kvinde formentlig er død af malaria.

- Man skal virkelig tage sygdommen alvorligt og nøje følge den rejsevejledning, som Statens Serum Institut sender ud hvert år. Her står der præcis, i hvilke land der er fare for malaria, og hvor man skal tage forebyggende medicin, inden man tager af sted, siger Anders Koch til ekstrabladet.dk.

Få får alvorlige bivirkninger
Han er lidt ked af det dårlige ry, malariamedicin har fået. For rejser man eksempelvis til Vestafrika er helt afgørende, om man får medicinen.

- Mange har fået en forkert opfattelse af malariamedicin. De tror, at man blive sindssyg af det. Men der er stor forskel på det, og det er sjældent at folk får alvorlige bivirkninger. Man er nødt til at opveje de gode egenskaber i medicinen mod risikoen for bivirkninger, siger han.

Intet er sikkert
Selvom man tager forebyggende malariamedicin, så er man ikke 100 procent sikret mod malariamyggens stik. Derfor bør man altid tage det alvorligt, hvis man får influenza-lignende symptomer, efter en rejse til et malariaområde.

- Man skal altid gå til lægen, hvis man har mistanke om malaria, siger Anders Koch.

Omkring 100 danskere smittes med malaria på en udlandsrejse hvert år. 80 procent af dem bliver smittet under ophold i Afrika syd for Sahara.

Statens Serum Institut kan du selv se, om præcis dit rejsemål kræver malariaforebyggelser og andre vaccinationer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere