Storm vil ikke acceptere rengøringsfusk

Formand i Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S) kalder det uacceptabelt, at der angiveligt fuskes med rengøringen på Rigshospitalet

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S) har endnu ikke set den DR-dokumentar, der i aften angiveligt dokumenterer, at der fuskes med rengøringen på Rigshospitalet. Men hun understreger på forhånd, at sjusk og direkte snyd med rengøringen ikke kan tolereres.

- Det, synes jeg, er et voldsomt stort problem, siger hun til Ritzau.

Ifølge foromtalen af programmet har DR haft en mand ansat hos det ene af hospitalets to rengøringsselskaber, ISS, og den ansatte er vidne til, at der blandt andet udfyldes rengøringsskemaer, selvom vedkommende, der udfylder skemaerne, ikke ved, om der rent faktisk er blevet gjort rent i de pågældende områder. Desuden blive nogle rengøringsopgaver helt droppet.

- Det lyder ikke godt. Det lyder som snyd. Det kan ikke nytte noget, at nogen vinder et udbud ved at snyde. Snyd er vildt uacceptabelt, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Regionsformanden vil dog ikke tage stilling, hvilke konsekvenser snyderiet skal have for rengøringsselskabet ISS og de pågældende ansatte.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere