Alle kan få flotte kroppe

Susanne Bjørkmann hedder den slanke- og skønhedsekspert, som har forvandlet Ken Ilsø fra kvabset Superliga-spiller til toptrimmet atlet.

- Men det er nu primært Ken og hans selvdisciplin, der skal tilskrives æren, siger indehaveren af Copenhagen Beauty Club.

Hun har i fire uger haft Ilsø som kunde i butikken, og med en kostplan og en massiv omgang elektroterapi fået fodbold-stjernen til at smide foreløbig syv kilo.

- En time med elektroterapi på maven svarer til otte timers mavebøjninger, og så går det stærkt med at fjerne vævsophobninger og fedt, så bindevævet bliver stramt omkring musklerne.

- Kan 'almindelige mennesker' opnå lige så flotte resultater på så kort tid?

- Det er realistisk for alle. Hvis de vel at mærke besidder den vilje, der skal til. Og hos mig står den på kæft, trit og retning.

- Der er ingen mennesker, som ikke kan få superflotte kroppe , siger slanke- og skønhedseksperten, som for fire ugers intensiv behandling tager cirka 10.000 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere