200.000 ved ikke, de har sukkersyge

200.000 danskere har type 2-diabetes uden selv at have opdaget det. Endnu flere lever så usundt, at de har forstadier til sukkersyge

Mellem 500.000 og 700.000 danskere har sykkersyge. (Foto: Colourbox)
Mellem 500.000 og 700.000 danskere har sykkersyge. (Foto: Colourbox)

Mellem 500.000 og 700.000 danskere går rundt med forstadier til diabetes. 200.000 har allerede fået konstateret sygdommen, og 200.000 mere har type 2-diabetes uden at vide det.

I alt er hver femte dansker altså berørt af sygdommen, der forkorter levetiden med 12 år, kræver medicin og kan give problemer med synet, nyrerne, nervebanerne og forårsage åreforkalkning. Selv om det langt fra er alle med forstadier til diabetes, der også udvikler sygdommen, så er der god grund til at passe på. Hver anden time dør en dansker nemlig af diabetes.

- Forstadier til diabetes er alvorligt. Type 2-diabetes er tidligere blevet kaldt gammelmands-sukkersyge, men i dag rammer det i alle aldersgrupper, siger professor Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital til Ekstra Bladet.

Af med maven
Men selv om man ligger i risikogruppen, er det ikke for sent at ændre på det. Der er ingen grund til bare at give op, flytte livremmen et hul, fortsætte med at æde og sige, 'så kan det sgu også være lige meget'.

- Har du en stor mave, er du i risikogruppen for at få diabetes. Og det giver f.eks. øget risiko for blodpropper i hjernen og hjertet. Men lægger du livsstilen om, kan du komme ud af risikozonen igen, fortæller professoren.

4000 dødsfald om året
Alt for mange danskere er for tykke, rører sig for lidt og lever for usundt. Derfor dør mere end 4000 hvert år af diabetes. Det er et højere dødstal end for mange kræftformer, og det skyldes bl.a., at 200.000 går rundt med diabetes uden at vide det.

- En del opdager det først, når de får følgesygdomme som problemer med synet, nyrerne osv. Sygdomme, der hver for sig kan behandles, men ikke helbredes. Har du først fået type 2-diabetes, slipper du ikke af med det igen, siger professor og cheflæge på Steno Diabetescenter, Knut Borch-Johnsen til Ekstra Bladet.

Læs mere om sukkersyge i Ekstra Bladet i dag.

1 af 2 Hundredetusinder af danskere har sukkersyge eller forstadier til sukkersyge uden selv at have opdaget det. Årsagen er usund levevis. (Arkivfoto)
2 af 2 Mellem 500.000 og 700.000 danskere har sykkersyge. (Foto: Colourbox)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere