Hørebøffer kan forstyrre pacemakere

Lidt god musik i ørene kan umiddelbart virke helt ufarligt. Men for hjertepatienter med en pacemaker kan høretelefonernes magneter virke forstyrrende

Læg ikke høretelefonerne på brystkassen, hvis du har en pacemaker. (Foto: Colourbox)
Læg ikke høretelefonerne på brystkassen, hvis du har en pacemaker. (Foto: Colourbox)

Hjertepatienter med hang til god musik i ørene bør passe ekstra godt på. Ny forskning viser nemlig, at selv de små magneter, der sidder i høretelefoner kan påvirke pacemakere og defibrillator.

Ifølge de amerikanske forskere kan magneterne skade de små indopererede hjertehjælpere, hvis de ikke holder en afstand på tre centimeter til hjertet.

Forskerne fra Medical Device Safety Institute på Beth Israel Medical Center i Boston har kigget på både store høretelefoner, små ørepropper og headset. Og på 14 ud af de 60 testede hjertepatienter lavede hørebøfferne rod i hjertets rytme, hvis de lå på patienternes brystkasse, skriver Reuters.

Tilbage til det normale
Forstyrrelserne var i følge de amerikanske forskere dobbelt så hyppige på patienter med en defibrillator som på dem med en pacemaker. Heldigvis viste forsøget også, at både pacemaker og defibrillator gik tilbage til normal drift, når høretelefonerne blev fjernet igen.

- Det er vigtig at understrege, at hjertepatienter sagtens bruge høretelefoner som normalt. De kan lytte til musik, men bør ikke lægge hovedtelefonerne i nærheden af det elektriske udstyr, siger Dr. William Maisel til Reuters.

Med andre ord er det væk fra skjorte- og jakkelommen med høretelefonerne for de omkring 12.000 danskere, der er udstyret med en pacemaker.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere