Farvel til tre overraskelser i én

De tyske politikere meddelte tidligere på sommeren, at det skulle være slut med de legendariske Kinderæg. Danske politikere er enige

Det skal være slut med slik og legetøj i sammen pakke, mener politikerne i Danmark og Tyskland. (Foto: Robert Lawson)
Det skal være slut med slik og legetøj i sammen pakke, mener politikerne i Danmark og Tyskland. (Foto: Robert Lawson)

En eneste gang mor eller far forbarmer sig over junior i supermarkedet og putter et Kinderæg i indkøbskurven - og turen op imod kasselinjen bliver aldrig den samme igen. Ungerne vil med garanti plage igen og igen om de 20 gram mælkechokolade med en legetøjsoverraskelse gemt indeni.

Tyske politikere meddelte tidligere på sommeren, at de vil arbejde for, at kombinationen af fødevarer og legetøj stopper, og nu følger danske politikere efter. Politikerne frygter simpelthen, at blandingen af slik og legetøj kan være til skade for børnene.

Børn kan tage fejl
- I forhold til både Kinderæg og andre produkter er der er en risiko for, at børn tager fejl og putter legetøjet i munden i stedet for slikket. Det er for farligt, siger Enhedslistens Per Clausen til ekstrabladet.dk.

Han har rejst sagen overfor fødevareminister Eva Kjer Hansen og regner med opbakning i sagen fra blandt andet Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre.

- Men den danske afgørelse kommer til at afhænge meget af konklusionen fra Tyskland, vurderer Per Clausen.

I USA er det strengt forbudt at kombinerer legetøj og fødevarer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere