Grønne områder redder liv

Hvis du bor et sted, hvor der ikke er en park eller et grønt område i nærheden, er der grund til bekymring. Ny forskning viser, at grønne områder kan redde liv

Et grønt område nær hjemmet kan redde liv. (Foto: Colourbox)
Et grønt område nær hjemmet kan redde liv. (Foto: Colourbox)

Selv et lille frimærke med lidt græs, blomster og træer kan være med til at redde liv. Det har skotske forskere fundet frem til efter et omfattende studie.

Parker og grønne områder har så positiv en indflydelse på os mennesker, at de kan forhindre hjerteanfald og dæmpe stress.

Det er normalt kendt, at der er et sundheds-gab mellem rige og fattige mennesker - et gab, der normalt forklares ved livsstil, kost, bopæl og adgang til medicinsk behandling. Samlet betyder disse faktorer, at bedre stillede personer i gennemsnit lever sundere og længere.

Analyse af 366.000 dødsfald
Men de skotske forskere har nu funder frem til, at for folk, der lever nær en park eller skov, er forskellen i rige og fattiges livskvalitet og levetid reduceret betydeligt.

Forskerne fra to skotske universiteter har fra 2001 til 2005 analyseret 366.000 dødsfald - og det viste sig tydeligt, at selv et lille bitte grønt område gør en stor forskel sundheds-gabet. Effekten var klart størst for de personer, der levede i nærheden af store parker og skove. Her blev sundheds-gabet reduceret til det halve, skriver forskere i følge BBC i The Lancet.

Ændringerne kunne i følge forskerne især ses på områder som hjerteanfald og hjertesygdomme. Formentlig fordi grønne områder indbyder folk til at være mere aktive.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere