Læger bestemmer ventetid

Tre regioner vil sikre, at ingen kan vente mere end tre måneder, før de har ret til behandling på et privat hospital. Lægerne afgør, hvem der kommer til først

Det bliver op til lægerne at bestemme, hvor længe patienterne skal vente på behandling, når Folketinget fra og med fredag suspenderer patienternes ret til at blive behandlet på privathospital inden for en måned.

Men der kan blive forskel for patienterne alt efter, hvor de bor i landet, erkender regionerne. For uanset at lægernes vurdering stort set er den samme landet over, så vil der være forskel på, hvilken service, regionerne kan og vil tilbyde patienterne frem til næste sommer.

- Der vil ikke være store forskelle på de rent fagligt begrundelser, men man vil kunne se, at regionerne lægger snittet forskelligt, alt efter hvilken service, de ønsker at yde, siger koncerndirektør Morten Rand Jensen fra Region Hovedstaden.

Tre af de fem regioner lægger lige nu op til at sikre, at ingen skal vente mere end tre måneder, før de har ret til at opsøge et privat sygehus.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere