Det er afgørende for, om du får brystkræft

Der er mange faktorer, der kan være medvirkende årsager til brystkræft, selvom den grundlæggende årsag ikke kendes. Se liste nederst i artiklen

Angelina Jolie havde 87 procent risiko for at udvikle brystkræft på grund af arvelighed. Arveligheden er dog kun skyld i en lille procentdel af kræfttilfældene herhjemme. Foto: AP/Umit Bektas
Angelina Jolie havde 87 procent risiko for at udvikle brystkræft på grund af arvelighed. Arveligheden er dog kun skyld i en lille procentdel af kræfttilfældene herhjemme. Foto: AP/Umit Bektas

Den verdenskendte skuespillerinde Angelina Jolie har offentliggjort over for omverdenen, at hun har valgt at få fjernet sine bryster på grund af en stor risiko for at få kræft som følge af arvelighed fra sin mor.

Angelina Jolie fortæller nu til New York Times, at hun har fået fjernet begge sine bryster.(Foto: AP) Intl. kendte - 14. maj. 2013 - kl. 08:07 Angelina Jolie: Jeg har fået fjernet begge mine bryster

Men arvelighed er kun skyld i få tilfælde af brystkræft, oplyser overlæge og projektchef Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse til Ekstra Bladet.

- Det er cirka fem procent af de nye tilfælde af brystkræft, der skyldes det arvelige BRCA-gen, siger hun.

Hun oplyser samtidig, at der sagtens kan gå danske kvinder rundt med genet, uden at det nogensinde resulterer i brystkræft.

- Hvis der er kvinder i familien, der har brystkræft, kan man komme ind til en genetisk rådgivning henvist fra sin egen læge, siger hun.

Kender ikke årsagen
Ud over det arvelige BRCA-gen er der mange andre kendte faktorer, der medvirker til, at man kan udvikle brystkræft. Men selvom risikoen for kræft forstærkes af livsstil og det miljø, man befinder sig i, kan det ikke lade sig gøre at gardere sig fuldstændig.

Se også: Dansk læge: Angelina har stadig risiko for kræft

- Vi kan pege på en masse ting, der øger risikoen, men vi kender endnu ikke årsagen, som man for eksempel gør med livmoderhalskræft. Så derfor er det umuligt at slippe helt af med brystkræften, siger Iben Holten.

Derudover er der en risikofaktor, som lægerne næppe får bugt med foreløbig.

- Alder en af de største risikofaktorer, og det må man sige er svært at gøre noget ved, siger hun.

Kan ikke hindre brystkræft
Udover at opfordre til at holde øje med de livsstilsprægede årsager til brystkræft, er det derfor begrænset hvad lægerne kan gøre af forebyggende foranstaltninger i forhold til brystkræften.

- Lige nu hindrer vi i virkeligheden ikke nogen tilfælde af brystkræft, men vi finder dem så tidligt, at de ikke slår patienterne ihjel, siger Iben Holten.

Angelina Jolie er her fotograferet under Golden Globe Award kun 15 dage før, hun fik foretaget sin første forebyggende brystoperation.(Foto: AP) Intl. kendte - 14. maj. 2013 - kl. 09:39 Angelina Jolie: Sådan fik jeg fjernet brysterne

Det er kun i tilfælde som Angelina Jolies, hvor der er andre i familien med brystkræft, at man på forhånd kan have en idé om, at man kan udvikle kræft. Ellers kan man først se tegn på det, når det er i udbrud.

- Det klassiske symptom på brystkræft er en knude i brystet. Kun hvis man deltager i en mammografiscreening, kan man opdage det længe før, man kan mærke det, forklarer Iben Holten.

0 kommentarer
Vis kommentarer