Spis langsomt og tab dig ti kilo

Helt enkelt: Smid fedtet ved hjælp af simple slanketrick. Du kan tabe op mod ti kilo om året ved at gumle godt og spise langsomt

Ekstra Bladets testperson Martin fik til opgave at spise sin burgermenu på 15 minutter. (Foto: Linda Johansen)
Ekstra Bladets testperson Martin fik til opgave at spise sin burgermenu på 15 minutter. (Foto: Linda Johansen)

Det er slut med evindelige sultekure, indviklede kalorieregnskaber og usmageligt pulver.

Du kan blive dellerne kvit ved nemme omlægninger i dit liv, som hverken koster blod, sved eller tårer.

- Hvis du vil tabe dig, er det de små ting i hverdagen, du skal ændre. Slankekure virker i starten, men det er umuligt at holde på sigt, siger ernæringskonsulent Per Brændgaard Mikkelsen.

- Små ændringer kan betyde, at du taber dig helt op til ti kilo på et år, lover han.

Og der skal næsten ingenting til. Det batter for eksempel på vægten, hvis du spiser langsomt:

- Personer, der vil tabe sig, skal regne med, at et måltid skal veje mellem 300 og 350 gram og spises på ti til 15 minutter, fortæller Per Södersten, professor ved det svenske Karolinska Institutet.

Teknikker skal trænes
På Karolinska Institutet har man netop afsluttet en undersøgelse, hvor man fik en gruppe overvægtige til at spise langsomt. De tabte sig 2,5 gange så meget som de testpersoner, der var på mere gængse kure:

- Kroppen skal kunne mærke, når den er mæt. Det kan vi hjælpe den med ved at træne spiseteknikker, og en af de vigtigste er at spise langsomt, fortsætter Södersten.

Ud over at forsøgspersonerne tabte sig ved at spise langsommere, blev deres almindelige sundhedstilstand også bedre. Kroppen blev bedre til at optage insulin i blodet, hvilket nedsætter risikoen for diabetes. Der er andre nemme tip, som er lige så virksomme. Det handler kort sagt om at rydde op i fristelserne:

- Vi er født med et udryddergen. Hvis der er mad på tallerkenen, spiser vi det, uanset om vi er sultne eller ej. Frygtelig mange bliver overvægtige, fordi der er konstant adgang til mad, siger Per Brændgaard Mikkelsen.

1 af 3 Efter 10 minutter måtte han give op. (Foto: Linda Johansen)
2 af 3 Martin har ikke tidligere måttet giver op på Burger King. (Foto: Linda Johansen)
3 af 3 Ekstra Bladets testperson Martin fik til opgave at spise sin burgermenu på 15 minutter. (Foto: Linda Johansen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen