Penisfusker! Fedtklamphugger! Må gerne rådne op i fængslet!

EKSTRA BLADET VINDER RETSSAG: Har fået rettens ord for, at det er absurd, at skandalelægen Jørn Ege kan fortsætte sine fedtsugninger

Jørn Ege blev sur på Ekstra Bladet over at blive kaldt 'fedtklamphugger' og 'penisfusker'. Men byretten har nu godkendt begge betegnelser om den omstridte læge. (Foto: Mogens Flindt)
Jørn Ege blev sur på Ekstra Bladet over at blive kaldt 'fedtklamphugger' og 'penisfusker'. Men byretten har nu godkendt begge betegnelser om den omstridte læge. (Foto: Mogens Flindt)

Han har adskillige klagesager bag sig. Uheldige penisforlængelser og utallige kritisable fedtsugninger på sine patienter. Alligevel følte kirurg og skandalelæge Jørn Ege sig så stødt på sit berygtede sugetøj, at han i december 2011 lagde sag an mod Ekstra Bladet.

I forbindelse med en større artikelserie i avisens magasin Ekstra om speciallægens virke og ikke mindst kritisable ' resultater' på sine patienter følte Jørn Ege sig stødt over den skarpe kritik formuleret i Poul Madsens leder.

Her blev den skandaleombruste læge bl. a. omtalt som både ' penisfusker' og ' fedtklamphugger', hvilket gjorde den 57-årige kirurg så pigefornærmet, at han satte sin advokat på sagen.

Louise Læssøe og Birgit Woer kendte ikke hinanden, før de havde været i behandling hos Jørn Ege. De har begge varige men efter henholdsvis fedtsugning og baldeløft. (Foto: Claus Bjørn Larsen) Tæt på 'Vi blev vansiret af Jørn Ege'

Vigtig sag
Retssagen mod Ekstra Bladet, hvor Jørn Ege i øvrigt valgte ikke selv at dukke op, fandt sted i april med endelig dom i går. En dom, som dog var helt entydig og pure frikendte Poul Madsen.

Det var ellers under retssagen Jørn Eges påstand, at Poul Madsens udtryk og utvetydige holdning i lederen var de rene skældsord, var injurierende og ikke mindst skadende for hans forretning. Men her slog retten i går fast, at ' ytringsfrihedens grænser ikke er overskredet', og at artiklerne og kritikken havde ' mere end tilstrækkeligt faktuelt grundlag'.



Ekstra Bladet har ved at omtale sagen opfyldt en af sine fornemste opgaver som 'public watchdog'



Dommen tilbageviser dermed samtlige klagepunkter og slår bl. a. fast, at artikelserien var af ' væsentlig samfundsmæssig og offentlig interesse', og ikke mindst at ' Ekstra Bladet ved at omtale sagen har opfyldt en af sine fornemste opgaver som ' public watchdog'.

Præcis et af de argumenter, som Ekstra Bladets advokat Carlo Siebert og ikke mindst Poul Madsen fremførte i vidnestolen, og som han med glæde tog til efterretning efter dommen.

- En af pressens fornemste opgaver er at opfylde sin rolle som ' public watchdog'. Og det er uomtvisteligt, at Ekstra Bladet med artiklerne om Jørn Ege har omtalt et tema, der er af væsentlig samfundsmæssig interesse. Københavns Byret har med sin dom stadfæstet, at de ser på sagen på samme måde, som os her på Ekstra Bladet, lyder det fra chefredaktøren.

Ege betaler regningen
Med dommen skydes Jørn Eges krav om erstatning for mistet arbejdsfortjeneste og tort på 50.000 kr. også til hjørne.

Til gengæld kan han nu se frem til en regning på 20.000 kr. for sagens omkostninger.

Jørn Ege - berømt og berygtet - er ikke til at standse. Han blev 1. februar frifundet i en retssag, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde anlagt for at fratage ham retten til at foretage fedtsugninger. Sagen er nu anket til landsretten. Her er Jørn Ege fotograferet i forbindelse med en fest hos veninden Anni Fønsby. (Foto: Polfoto) Tæt på Jørn Ege: Jeg er ordentlig!

0 kommentarer
Vis kommentarer