36-årig død af ulovligt slankemiddel

Lægemiddelstyrelsen advarer kraftigt mod slankemidlet Therma Power. Det har kostet en 36-årig mand fra Vejle livet

Lægemiddelstyrelsen advarer nu mod Therma Power. (Foto: Mads Winther)
Lægemiddelstyrelsen advarer nu mod Therma Power. (Foto: Mads Winther)

Overvægtige bør holde sig fra det ulovlige slankemiddel Therma Power. Pillerne, som købes i udlandet over internettet, har for nylig kostet en 36-årig mand livet.

Dødsfaldet får Lægemiddelstyrelsen til at advare mod pillerne og andre lignende produkter, der indeholder stoffet efedrin. Siden 2006 har styrelsen modtaget tre indberetninger om bivirkninger ved Therma Power, men det er første gang, at der er registreret et dødsfald. Manden havde ifølge Retsmedicinsk Institut i Århus et højt indhold af efedrin i blodet og døde af en blodprop i hjertet.

Pillerne benyttes ikke kun af mennesker, der ønsker at tabe sig, men også i trænings- og fitnessmiljøer, da de har en præstationsfremmende effekt.

Pillerne sælges i en rød og en blå variant.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen