Novo under anklage: Skjulte sandheden om medicin

Novo Nordisk undlod at nævne dødsfald og underdrev bivirkninger i videnskabelige artikler om diabetespille, mener dansk forsker

Den danske læge og forsker Jeppe Schroll mener, at Novo Nordisk - Danmarks største virksomhed - har skjult dødsfald og graden af bivirkninger i diabetesmedicinen Novo Norm. (Arkivfoto: Johannes Søholt)
Den danske læge og forsker Jeppe Schroll mener, at Novo Nordisk - Danmarks største virksomhed - har skjult dødsfald og graden af bivirkninger i diabetesmedicinen Novo Norm. (Arkivfoto: Johannes Søholt)

HJÆLP OS: Kender du til lignende sager? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

I 1998 blev diabetesmidlet Novo Norm fra Novo Nordisk godkendt til brug, og siden har danskerne indtaget 7,4 millioner doser af pillen.

I dag kan Ekstra Bladet afsløre, at Novo Nordisk har tegnet et glansbillede af pillens effekt, da medicinen kom på markedet.

Ifølge den uafhængig forsker Jeppe Schroll har firmaet i videnskabelige tidsskrifter underdrevet med bivirkningerne og undladt at nævne dødsfald, som skete i forbindelse med firmaets undersøgelser af pillens effekt og sikkerhed.

Læge og forsker Jeppe Schroll er stærkt kritisk over for de metoder, medicinalfirmaet Novo har brugt ved lanceringen af diabetesmidlet Novo Norm. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Vagthund Forsker: Novo skjulte dødsfald

- Det svarer til, at man læser varedeklarationen på en pakke cornflakes, og så står der ikke noget om, der faktisk var nogen, der døde, da de spiste det her produkt, siger Jeppe Schroll, der er læge og forsker ved det uafhængige forskningscenter, Nordic Cochrane Centret, til Ekstra Bladet.

Novo Nordisk lavede i alt fem forsøg i perioden fra 1994-1996 for at få Novo Norm godkendt. De offentliggjorde imidlertid kun tre af forsøgene i videnskabelige tidsskrifter.

Ved et tilfælde opdagede Jeppe Schroll i 2013 fem interne rapporter, som Ekstra Bladet også er i besiddelse af. Her fandt han flere alvorlige informationer, som ikke var nævnt i de tre artikler, som Novo Nordisk har offentliggjort.

- I de interne rapporter var der beskrevet større hyppighed af bivirkninger og flere dødsfald, som slet ikke fremgik i det, de havde offentliggjort, siger Jeppe Schroll.

– Nu kan jeg ikke præcist huske, hvad de to døde af. Som jeg husker det, så døde de af noget, der ikke havde med deres diagnose at gøre, siger Peter Kristensen, der er den ansvarlige for udviklingen af ny medicin hos Novo Nordisk. (Foto: Jonas Olufson) Vagthund Novo: I bagklogskabens lys ville vi gøre det anderledes

Novo Nordisk mener imidlertid ikke selv, at de har gjort noget galt:

- De (Novo Nordisk forskere, red.) har skulle skrive en artikel, og så har de udvalgt de oplysninger, som de synes er vigtige, siger Peter Kristensen, senior vice president og ansvarlig for global development hos Novo Nordisk, og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå, hvorfor folk er mistænkelige over ting, der er foregået. For der er ingen tvivl om, at vi har kollegaer i medicinalindustrien, der ikke altid har gjort, som de burde. Men jeg kan ikke forstå, vi skal mistænkeliggøre noget, der skete for 15 år siden, når produktet ikke siden har haft nogen alvorlige bivirkninger.

HJÆLP OS: Kender du til lignende sager? Tip os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

[[[

]]]
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen