Derfor feder lightprodukter

Kulsyre i sodavand ændrer hjernens opfattelse af sødme og gør det vanskeligt for hjernen at skelne mellem sukker og kunstige sødestoffer. Hjernen narres måske derfor til at kræve mere sukker

Ny undersøgelse tyder på, at kulsyren er årsagen til, at du tager på af light og zero. (Foto: Thomas yde)
Ny undersøgelse tyder på, at kulsyren er årsagen til, at du tager på af light og zero. (Foto: Thomas yde)

Feder light og zerosodavand - eller gør de ikke? Det diskuterer forskerne til stadighed, men nu viser en ny amerikansk undersøgelse, at svaret måske ligger gemt i kulsyren. Den amerikanske gastroenerologiske forening har lavet forsøg, som viser, at kulsyre får sodavand til at synes mindre søde, end de egentlig er, og det kan betyde, at man spiser mere sukker og mad.

Kulsyre giver en sprudlende og behagelig smagsoplevelse af sodavand, men det kan måske også være en væsentlig årsag til fedme- og diabetesepidemien, der har ramt de fleste vestlige lande.

Læs også: Daglig dåsecola øger diabetesrisiko med 22 procent

Det har især overrasket mange, at light sodavand, som har få eller ingen kalorier, også er blevet forbundet med fedme og dårligt helbred.

I det nye forsøg har hjerneforskere scannet hjernen hos personer, der har indtaget hhv. sukker (saccharose) og sødemidler (aspartam-acesulfam) for at analysere ændringer i hjernens aktivitet.

Deres MRI-scanninger viste, at kulsyren medførte et generelt fald i den neurale bearbejdning af sødme-relaterede signaler - især fra saccharose.

Forskerne observerede, at kulsyren nedsatte aktiviteten i de områder af hjernen, der opfatter smag, uanset hvilket sødemiddel drikken indeholdt. Men effekten af kulsyre på saccharose var stærkere end virkningen på kunstigt sødemiddel.

Læs også: 12 råd: Sådan skærer du ned på det skjulte sukker

Ved nærmere undersøgelser konstaterede forskerne, at kulsyren reducerede sødme-opfattelsen og evnen til at skelne mellem naturlige og kunstige sødemidler, hvilket hos personer, der drikker sukkerholdigt sodavand, kan betyde et behov for at indtage mere sukker.

Men forskerne mistænker også, at hjernens opfattelse af sødemidler kan ændre energibalancen og stimulere forbruget af sukker. Det kan være vanskeligt, når hjernen på den ene side får opfattelsen af, at kroppen har indtaget en vis mængde sukker, men i virkeligheden kun har indtaget sødemidler.

Læs også: Derfor bliver du mere fuld af light sodavand i drinks

Samtidig kan kulsyre narre hjernens smagscentre til at tro, at der er næringsrig mad på vej og dermed sætte gang i enzymer, hormoner og andre signalmolekyler, der forbereder fordøjelsessystemet på at spise.

Det kan tilsammen forklare forekomsten af spiseforstyrrelser, stofskiftesygdomme og svær overvægt hos folk, der 'kun' drikker light sodavand, mener forskerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere